TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danmarks største løbsdag

af | Nyheder

Når Copenhagen Cup i eftermiddag køres på Charlottenlund Travbane, vil der blive omsat for op mod 40 millioner kroner i totalisatorspillet – det klart meste på en dansk hestevæddeløbsdag.

Foto Martin Timm Holmstav

Når travsportens Formel 1-heste mødes i det traditionsrige Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane i eftermiddag er der millioner på spil.

I bogstaveligste forstand.

Til intet andet dansk hestevæddeløb bliver der satset så meget, som der gør i eftermiddag til de 13 løb på Charlottenlund Travbane.

I fjor nåede den totale omsætning 37.3 millioner kroner og havde en enkelt spiller haft fantasien til at finde den rigtige kombination i V75-spillet, så havde førstepræmien været på 4.8 millioner kroner!

Imidlertid var det outsiderne, der prægede løbene, og da Springover vandt 6. afdeling til odds 26,05 overlevede ingen V75-kuponer.

Også i eftermiddag vil spillerne komme på en hård opgave, der med stor sandsynlighed vil være så vanskelig at gevinsterne i totalisatoren kan blive store.

Udover V75-spillet, hvor der i fjor blev omsat for 19.8 millioner kroner, er der et V4-spil, der sidste år omsatte for 1.2 million og gav 176 kroner – så ikke alt i 2017 var overraskelser.

De kom dog senere på dagen i såvel V75 som i V5 – i V5, hvor omsætningen blev på 1.7 millioner kroner, blev gevinsten så fin som 147.588 kroner.

I V75 blev gevinsten for 6 rigtige 53.120 kroner og 5 rigtige 2.231 kroner.

Foto Lunden

Bookmaker-odds
I år er det muligt at spille på vinderen i Copenhagen Cup til et fastodds hos flere danske betting-firmaer.

Såvel Oddset, Bet25 som Unibet er enige om, at Cyber Lane er favorit. Hos Oddset giver Cyber Lane 2,50, mens han hos de andre bookmakere kun giver hhv. 1,85 (bet25) og 1,75 (unibet).

Til gengæld giver Oddset kun 3,75 på Ferrari BR, mens Bet25 giver 3,95 og hos Unibet 4,75!

Den bedste danske chance, Takethem kan man få til ikke mindre end 12.50 hos Unibet, hvor Oddset er nede i 4,75, mens Bet25 giver 8 gange pengene.

Den anden danske deltager, Tripolini VP giver 100 gange pengene hos Unibet, men 65 hos Oddset og 75 gange ved Bet25.

Bet25 har nogle head-to-head-tilbud, hvor Tripolini VP, der skal slå Cash Hanover står til 2,10!

Det ligner en foræring!

Copenhagen Cup køres som 11. løb på Charlottenlund Travbane med start klokken 16.47.