TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danmarks nye sprinterkonge!

af | Nyheder

Er det for meget at udråbe Repay Merci til dansk travsports nye sprinterkonge? I hvert fald vandt derbyvinderen søndag eftermiddag såvel forsøg som finale i Bjerke Cup på Oslo Grand Prix-dagen.

Efter en skuffende sæson i fjor har Repay Merci atter fundet melodien.

Repay Merci vinder sikkert finalen i Bjerke Cup - indvendigt bliver Open nummer fem.

Repay Merci vinder sikkert finalen i Bjerke Cup – indvendigt bliver Open nummer fem.

Det fik man en forsmag på sidste søndag på Billund Trav, hvor Repay Merci kom stormende ude i banen, men akkurat ikke fangede Okay Bee med Flemming Jensen.

Oplægget i 1. heat blev det samme for Repay Merci, der lå sidst undervejs, men på en meget fin afslutning nåede den frem til sejr i 1.11.7 til det glade odds 29.57!

I 2, heat fik Repay Merci et bedre løb –  efter en rolig start kom Repay Merci ud i andet spor efter 500 meters kørsel og lå i noget der lignede tredje par udvendigt.

Open med Jeppe Juel havde taget spids fra start og rundt opløbssvinget forsøgte Jeppe Juel at stikke.

Knud Mønster sad roligt ind til lige bane, hvor han trak Repay Merci ud til angreb, og parret speedede let frem til sejr i 1.11.5a/1609 m – en tangering af Repay Mercis rekord sat på en femteplads på Jägersro i fjor.

I alt var der 300.000 NOK i førstepræmie i de to løb. OG Repay Mercis tilhængere kunne denne gang glæde sig over et vinderodds på 10.37!

Open med Jeppe Juel sluttede på en femteplads i finalen i 1.12.0 og fik 15.000 NOK –  andenpladsen i indl. heat gav 50.000 NOK: