TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Copenhagen Cup-kusk bag milliongevinst

af | Nyheder

Den svenske kusk, Carl Johan Jepson, der i eftermiddag skal køre Handsome Brad i Copenhagen Cup, vandt overraskende V75-1, finalen i Dronningepokalen og var dermed stærkt med virkede til at V75.gevinsten blev på over 2 millioner kroner.

Activated med Carl Johan Jepson efter sejren i Dronningepokalen. Foto Kanal 75

Ikke mange havde troet, at Fredrik Wallin-trænede Activated (Jocose) med Carl Johan Jepson ville have en vinderchance i finalen i Dronningepokalen på Åby Travet.

Ja, faktisk var der vel ikke mange, der troede eller håbede på, at vinderen ville blive en anden end Conrads Rödluva med Ôrjan Kihlström.

Conrads Rödluva var banket helt i bund til odds 1,12!!

Efter skiftende heste i spids kom Conrads Rödluva frem med 600 meter ti bage, og så var alt vel godt.

Der havde virkelig været tempo på fra start – 1.07.9/500 m med Felicity Shagwell i spids og kilometeren efter 1.10.3 – nu med Zeta Kronos som toneangivende.

Ind i opløbet var Conrads Rödluva fortsat førende, men bagfra kom nu Activated, der havde siddet i tredje par.

Activated gik overraskende forbi Conrads R̦dluva uden at hilse og sejrede i 1.11.6a/2140 m РConrads R̦dluva nummer to i 1.12.0.

Activated med Carl Johan Jepson gav odds 62,44 og afkrydset på kun 1% blev udgangsværdien 3.268 kroner.

Sammen med en mindre overraskelse, leveret af en anden Copenhagen Cup-kusk, Johan Untersteiner med Marcello Wibb til 15 gange pengene, blev V75 en svær opgave for mange, og gevinsten for 7 rigtige nåede over 2 millioner kroner.

Activated, der er opdrættet af Menhammar kostede 130.000 kroner på Kriterieauktionen 2016, og mere end fordoblede sin præmiesum med førstepræmien på 1.150.000 kroner.

Gävle-træneren Fredrik Wallin både træner og er medejer af Activated, og dette var hans største sejr i karrieren.

Wallin træner 35 heste.