Når publikumsyndlingen, Commander Crowe søndag eftermiddag starter i Trotting Masters Final 2014 på Charlottenlund Travbane, bliver det dens sidste start i Europa.

Commander Crowe . Kanal 75
En fantastisk karriere lakker mod enden. Et eventyr nærmer sig slutningen.
11-årige Commander Crowe starter for sidste gang i karrieren i Europa søndag eftermiddag, hvorefter den sendes til USA, hvor det er meningen, at den skal afslutte sin glorværdige karriere i to løb.
Måske kan Commander Crowe sige farvel til alle sine europæiske fans med en sejr i morgen?
Udgangspositionen fra startspor 2 er god, men det er næppe i den smukke røde vallaks favør, at distancen er 2500 meter.
Men med topkusken Ôrjan Kihlström i sulkyen må Commander Crowe ikke overses i feltet.
Commander Crowe har foreløbig startet 102 gange i sin karriere. Det er blevet til 60 sejre og i alt 26.5 millioner dansker kroner.
Han vandt sine 23 første starter – -og blandt disse var sejren i det svenske Derby.

Commander Crowe ar tidligere gæstet Lunden og vundet,
I øvrigt ser Commander Crowes merit-liste således ud:
Elitloppet, Hugo Åbergs Memorial x 2, Åby Stora Pris Forus Open, Kymi Grand Prix x 2 , Oslo Grand Prix, Olympiatravet, Finlandia Ajo, Sundsvall Open Trot, Breeders Crown, Svensk Trav Derby, Prix du Conseil General des Alpes x 2, Prix de la Capelle, Prix d’Ete, Prix du Journal og Prix de Washington.
Commander Crowe indledte sin løbskarriere hos sin opdrætter, Halmstad-træneren Petri Puro, men har i de sidste fire år været trænet af Fabrice Souloy i Frankrig.
Den 15 oktober sendes Commander Crowe til USA, hvor han skal starte i Yonkers Invitational den 25. oktober, hvor også Sebastian K. skal starte, og så slutte Commander Crowe karrieren med start i Breeders Crown på The Meadowlands den 22. november