Stefan Melander-trænede Click Bait kunne med Per Lennartssons hjælp føre dagens gulddivisionsløb fra start til mål og sejre i fine 1:10.4a/2140 meter.
Click Bait er en 5-årig søn af Cantab Hall, som var en af fem Stefan Melander-trænede heste i Färjestads Jubileumslopp. Fra startspor et holdt hingsten fronten fra start til mål til let sejr. Björn Goops Ragazzo da Sopra (From Above), som hele løbet sad i ryg på vinderen, blev anden, og tredje blev Handsome Brad (Brad de Veluwe).
En hest, som gjorde et fantastisk indtryk i dette løb, var Fredrik Larssons tredobbelte Elitloppsdeltager Milliondollarrhyme, som blev kraftigt sinket af en konkurrent, men som derefter fløj frem i sporene. Ready Cash-sønnen var oppe udvendigt for de førende ved indgangen til opløbssvinget. Derefter ebbede kræfterne forståeligt nok lidt ud, og hesten sluttede på en fin fjerdeplads ikke langt efter vinderen.
Første afdeling af dagens V75-spil fik en meget imponerende vinder i træner Reijo Liljendahls italienskfødte Admiral As (Ready Cash), som med startspor i anden række måtte udenom konkurrenterne for at vinde. Ved at traver 1:08 den sidste kilometer i hovedsagelig tredje spor kunne vallakken vinde i fremragende 1:10.9a/2140 meter. Örjan Kihlström sad i sulkyen.
Mindes vi ikke helt fejl, er nu 5-årige Admiral As stadig den dyreste hest, som er solgt på en italiensk åringsauktion. Træner Reijo Liljendahl måtte op med 360.000 € (2.700.000 dkr.), då han for fire år siden fik hammerslag på hesten for SRF Stables regning.