TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

City-travet – en stor succes

af | 15. aug 2014 | Nyheder

Svensk travsport havde torsdag aften stor succes med City-Travet i Gøteborg, hvor otte ekvipager dystede på hovedgaden.

Der var tæt pakket af publikum uden for dem interimistiske bane til City-Travet. Foto Kanal 75

Der var tæt pakket af publikum rundt om interimistiske bane til City-Travet. Foto Kanal 75

Flere tusinde tilskuere kunne mærke suset af traverne, der skød afsted med hastigheder på lidt over 50 kilometer i timen.

Der dystedes på en interimistisk sandbane, der var 250 meter lang, og hvor deltagerne mødes to og to. Og bedst af tre heat.

Hurtigst af alle var Maffioso Face, der travede de 250 meter på 18 sekunder blankt.

Maffioso Face med Lutfi Kolgjini kæmpede sig da også frem til finalen mod den lokale helt, Nerone Bigi med Veijo Heiskanen.

Foto Kanal 75

Foto Kanal 75

Efter en omstart kom Maffioso Face dårligt afsted i gyldig start og galoperede, hvorefter Nerone Bigi blev den første finalevinder i City Travet.

– Det var morsomt at være med til, og jeg håber at bliver gentaget, siger den danske Åby-træner Bo Falsig til travservice.dk.

– Desværre havde jeg en hest, der ikke var hurtig nok, så jeg blev elimineret i det indl. heat. Jeg nåede dog at finde ud af, at starten er altafgørende i denne form for løb. Du skal have en hest, der en lynhurtig og som er stabil. Samtidig skal den have et godt temperament, således du kan få den ned efter løbet. Vi kører jo bedst af tre heat lige efter hinanden, og derfor er det vigtigt , at hesten kan falde til ro mellem heatene, siger Bo Falsig videre.

City-travet set fra sulky-sædet Kanal 75.

City-travet set fra sulky-sædet Kanal 75.

-Løbene var en god propaganda for travsporten og der var masser af tilskuere. Det var nok også perfekt, at løbene blev afviklet under ”Kultur-Kalas-ugen” her i Gøteborg, hvor der var mange mennesker i byen, slutter Bo Falsig.

Der kunne spilles Vinder-spil i alle løb.

Travsporten otakt på forsiden af Gøteborgposten . det sker ikke så tit!

Travsporten otakt på forsiden af Gøteborgposten . det sker ikke så tit!

City-travet blev afviklet med inspiration fra de hollandske Kortebaan-løb, der afvikles henover sommeren – ja, fra den 10. maj og til den 13. oktober  – i mange byer, og er en særdeles populær ting.

Det er næppe helt billigt at stable arrangementet på benene, men der er ingen tvivl om, at det er en god måde at introducere travsporten til et bredere publikum. Og især op til en stor begivenhed som Åby Stora Prs, der køres på lørdag.