TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Chin Chin Hall bedste hurtigtraver på The Big M

af | Nyheder

Det er lavsæson i travsportens Nordamerika, og nattens højdepunkt på The Meadowlands var et med 42.000 $ doteret free-for-all-løb. Et løb som glædeligt nok fik en danskrelateret vinder.

Der var kun to travløb blandt lørdagens 13 øvelser på Nordamerikas største travbane, og det ene var var et hurtigklasseløb med sporlettelser for heste, som ikke havde så meget at henvise til i sine seneste starter. Den kategori kan Chin Chin Hall (Cash Hall – Canland Hall) ikke ”prale” med at tilhøre, idet den jo for nylig var en knebent slået anden i den højt doterede TVG-finale.

Der var syv deltagere, og Chin Chin, der er en ældre helbror til Stutteri Disneys Coventry Hall, startede fra spor 5. I sulkyen bag den Nifty Norman-trænede vallak sad Todd McCarthy, som nu var tilbage efter sin dramatiske ”flyvetur” sidste weekend.

Chin Chin Hall var næstfavorit til 45:10, idet Åke Svanstedt-trænede Back of the Neck (Ready Cash), som kørtes af Scott Zeron, var storfavorit til 14:10. Den kunne dag også overtage teten fra J L Cruize (Crazed) efter et par hundrede meter. Todd McCarthy havde sin hest placeret som sjette of næstsidste hest, og alle befandt sig på indersporet.

Chin Chin Hall og Todd McCarthy ved nattens sejr. Foto: Lisa Photo.

Først i sidst sving skete der noget, og selvom Chin Chin Hall fik en ryg at gå i, var der intet, der tydede på, at den skulle blive løbets vinder. Men McCarthys økonomiske oplæg gav resultat, og på de sidste 200 meter åd hans hest sig udrevet forbi konkurrenterne til en kneben men sikker sejr i 1:10.0a. Back of the Neck gik i stå og faldt tilbage til femtepladsen slået med tre længder.