Legendariske Carsten Bundgaard, der døde for mere end et år siden, mindes i eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Om nogen promoverede Carsten Bundgaard i mange år Charlottenlund Travbane – nogen syntes det endda var for meget.
Men hjertet brændte for den gamle bane i Charlottenlund.
I eftermiddag køres Carsten Bundgaards Mindeløb – det er 2. løb på programmet – og måske bliver løbet vundet af Bundgaards eget opdræt, 1 Horror Mystery med Steen Juul.
Carsten Bundgaard havde hoppen Twin Peaks, som han indgik aftale med det store svenske stutteri Menhammar omkring, og det første føl Twin Peaks fik er Horror Mystery (Chocolatier), som Henrik Poulsen købte på auktion for 80.000 SEK.
Horror Mystery er godkendt i 1.21.6/2000 m, hvor den galoperede på sidste langside, men kom fint tilbage.
Der er otte løb på programmet – bl.a. tester Axel Jacobsen sin Derbykandidat, Kaboom (Love You) i 7. løb over 2540 meter voltestart.
Løbene starter klokken 12.45 – og bemærk at det atter er muligt at komme igennem rundkørslen på Ordrup Jagtvej, der har været spærret gennem flere uger.
På Bet25 har Rene Kjær dette tips – klik her