TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Canaka BF vandt EM for hopper

af | Nyheder

På en god afslutning vandt svenske Canaka BF med Ulf Ohlsson EM for Hopper på Solvalla onsdag aften.

Canaka BF med Ulf Ohlsson slutter bedst af ude i banen og vinder EM for hopper foran Prussia og She Loves You. Foto Gerard Forni

Canaka BF med Ulf Ohlsson slutter bedst af ude i banen og vinder EM for hopper foran indvendige Prussia og She Loves You. Foto Gerard Forni

Gennem de sidste par år har Canaka BF (Jobie Tempest), der trænes af Reijo Liljendahl været en af svensk travsports bedste ældre hopper, og denne aften kunne hun krones som Europamester for Hopper.

Canaka BF bød sig først ind i kampen om sejren, da feltet svingede ind på opløbet.

Her havde længe førende Absolut Newport med Jorma Kontio udspillet sin rolle, og i stedet var det den italienske Prussia (Ken Warkentin) med Pietro Gubellini angrebet af finske She Loves You (Love You) med Bjørn Goop, der gik frem og så ud til at skulle afgøre løbet mellem sig,

Men udvendigt ville Canaka BF blande sig, og ned gennem opløbet fik hun overtaget og kunne vinde i fornemme 1.11.7a/2140 m foran Prussia, der gik et topløb fra dødens og She Loves You.

Der var 650.000 SEK i førstepræmie.

Bo Westergaard sluttede på en sjetteplads med My Happniess EP, der undervejs kom til at sidde tredje indvendigt, og da Bo W i opløbssvinget lykkedes at bakke sig fri, var der ikke rigtigt noget at skyde med. My Happniess Ep kom hjem i 1.12.6.

Bo Westergaards anden deltager, Ruth Reerstrup med Johnny Takter galoperede fra start, men sluttede fint af og passerede målstregen som nummer 9 i 1.12.7.

Feltets tredje danske deltager, Mystic Flame med Michael Holmer, var overmatchet og sluttede sidst i 1.13.4 efter et løb indvendigt i ryg på My Happiness EP:.