TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

C You Again blev Årets Hest

af | 31. dec 2019 | Nyheder

Big Flirt kiksede og så slog Morten Friis til med C You Again, der sluttede sæsonen som ubesejret i Aalborg.

Peter Ø. Andersen havde chancen for at afgøre “Årets Hest-duellen” i dagens 5. løb på Racing Arena Aalborg, men Big Flirt kom aldrig for alvor ind i løbet og måtte nøjes med fjerdepladsen bag Design Hastrup.

Nu var det så op til C You Again (The Liquidator) og Morten Friis i det efterfølgende løb – og kravet var enkelt: C You Again SKULLE vinde løbet for at sikre sig titlen som Årets Hest 2019.

Glæde i vindercirklen efter C You Agains niende sæsonsejr.

Jeppe Juel bag Dream Kåsgård gjorde dog hvad han kunne få at “drille” Morten Friis, men C You Again var bare bedst.

Efter 750 meter blev C You Again sendt frem som første hest i andet spor og ind i sidste sving fik han ryg på den førende Dream Kåsgård, der stadig havde løbet under kontrol.

C You Again fik en llille “puster” rundt sidste sving, og da Morten Friis igen trak ud til angreb, gik 16:10-favoritten uimodståeligt frem og på selve målstregen kunne C You Again gå forbi til kneben sejr i tiden 1.14,3a/2140 meter.

En herlig triumf for kredsen omkring C You Again, der i dag tog sin 15. sejr i 27 starter.