TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

C D på vej hjem fra Frankrig

af | 15. mar 2022 | Nyheder

Stald C Ds 8-årige hoppe, C D ankommer en af de nærmeste dage til Hovhedegaard efter at have været i træning hos Bazire i Frankrig – i denne omgang – siden efteråret.

CD med Jean Michel Bazire slår Commit Boom Bay. Foto Gerard Forni

Siden 2019 har C D (Great Challenger) primært startet i Frankrig, og det er gået godt med en indtjening på 176.070 Euro – 1.3 millioner kroner.

Det sidste halve års tid er det dog ikke gået så godt som tidligere – i 11 starter er det blevet til 11.760 Euro – 87.500 kroner.

I år har C D startet fire gange uden at opnå præmier – senest den 5. marts – og nu er beslutningen altså taget.

C D er på vej mod Danmark og går i træning hos Kaj Jensen på Hovhedegaard.

-Nu skal vi lige se hende an, når hun kommer hjem og så tager vi en beslutning derfra, siger Kaj Jensen.