TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Burke mod 20 millioner for ottende år i træk

by | 19. Nov 2021 | Nyheder

Nordamerikas – og verdens – største travtræner Ron Burke sætter rekord på rekord, og i den kommende passerer han efter al sandsynlighed 20.000.000 $ indkørt for ottende år i træk. Derimod slår han næppe sin egen sejrsrekord.

Ron Burke råder over ca. 400 heste fordelt på flere forskellige træningsfaciliteter, først og fremmest i Pennsylvania og New Jersey (Gateway Farm). Trods det enorme antal heste har træneren fuld kontrol på hele virksomheden.

Ron Burke

Denne skribent havde for nogle år siden fornøjelsen af at følge træneren under en løbsaften på The Meadowlands. Normalt deltager han fysisk i opvarmninger og løbsdagsplanering, men denne dag havde han startende heste på hele fire baner, så han satte sig i stedet i The Meadowlands medlemsrestaurant Trotters og ledede arbejdet derfra.

Via mobiltelefonen havde han kontakt med sine hjælpetrænere på alle fire baner og diskuterede opvarmninger og udrustningsændringer med hver enkelt. Det var fascinerende at kigge ham over skulderen på denne for en travtræner anderledes arbejdsdag.

Pr. torsdag aften havde Ron Burke indkørt 19.942.813 $ i 2021. Han kommer formodentlig ikke at nå den magiske grænse i dag, men i morgen lørdag kan han dårligt undgå det, da han har flere topheste til start i de højtdoterede løb på The Big M, blandt andet superhoppen Atlanta og flere gode pasgængere.

Hidtil er det blevet til 861 trænersejre i 2021, og dermed bliver det nok svært atter at nå over 1.000 sejres-grænsen igen i år, men uanset det er Ron Burkes resultater ikke mindre end imponerende.