TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Broadway Hall aflivet

af | Nyheder

I en alder af 23 år er avlshingsten Broadway Hall blevet aflivet i Finland.

Broadway Hall

Amerikanske Broadway Hall (Conway Hall) var ubesejret som 2-åring, men på grund af en skade kom den aldrig til start mere, gik i avlen som 3-åring.

Hans første årgang fødtes i 2004 og var på 87 afkom – frem til og med 2017 stod Broadway Hall i USA og i alt fik han 798 amerikanske afkom, der tilsammen pt har tjent 43 millioner dollars.

Hans bedste afkom har været danskejede Broad Bahn, der vandt Hambletonian Stake, satte rekord 1.10.2 og tjente 1.547.988 dollars.

Broad Bahn er i dag avlshingst på Stutteri Shadow er bl.a. fader til tophesten Emoji.

Herhjemme kender vi også Broadway Hall til superhoppen Thai Brooklyn – vinder af 16 sejre i 25 starter, rekord 1.12.4 og en indtjening på 1.4 mio. DKK.

Broadway Hall er også far til den lovende 3-åring, Ivory 1.17.7 – 128.486 DKK.

Fra USA kom Broadway Hall til Sverige, hvor den stod på Brodda i et par år inden den flyttedes til Finland.

I 2022 er der indregistreret 20 afkom efter Broadway Hall i Finland.

Broadway Hall blev aflivet på grund af en svær øjensygdom.