Der var ekstra stor interesse for årets første prøveløb for franske 2-åringer, for her var debut for afkom efter tre af de bedste sønner efter Ready Cash, nemlig Bold Eagle, Bird Parker og Brillantissime.
Brillantissime, der nok er den mest elegante af de tre Ready Cash-sønner, fik seks 2-åringer godkendt, mens Bold Eagle fik fem og Bird Parker en enkelt.
Den hurtigste prøveløbstid blev dog præsteret af en Love You-afkom, hingsten Garibaldi, der trænes af Thierry Duvaldestin, der på banen i Caen præsterede 1.17.8.a/2000 m
Af de tre Ready Cash-sønner havde Brillantissime, der hurtigste i prøveløbene, da Girls Talk fra Philippe Allaire løb 1.17.9a/2000 m, også i Caen.
Bold Eagles hurtigste var ogsĂĄ en hoppe, Green Grass med 1.18.1a/2000 m, der trænes af Sebastian Guarato, mens Bird Parker-sønnen Gatsby Perrine løb 1.18.3a/2000 m – den trænes af Philippe Allaire.
De fleste 2-åringer var i prøveløb på 2000 meter- banen i Caen i Normandiet.
Ud af 86 startende klarede de 68 kravet til at løbe 1.21 – eller bedre.