Alt var lagt til rette til en ny sejr for den danske Derbyfavorit, Lust for Life med Robin Bakker i TCT Merrie Derby der Vierjahriegen på Wolvega-banen i Holland. Men i et tæt opløb blev Lust for Life slået til andenpladsen.
Det lignede den sædvanlige opvisning af Stald H’s Lust for Life, der efter en rolig indledning gled til spids efter 400 meter og siden kontrollerede løbet.
De første 500 meter efter 1.09.8 – derefter droslet ned til 1.16.1/500 m og de følgende 500 meter efter 1.14.6.
Rundt i opløbssvinget fik vinderhullets Brownie Diamant med Michael Nimczyk angrebsplads og udfordrede Lust for Lige ned gennem opløbet.

Brownie Diamant (Indigious) var bedst og vandt med et hoved foran Lust for Life i 1.12.8a/2100 m efter 1.11.7/500 m.
Brownie Diamant er en tysk hoppe, der i fjor vandt Breeders Crown for 3-årige hopper og som er blandt favoritterne til det tyske Hoppe Derby. Hun har nu startet 11 gange og har vundet 6 sejre.
Der var 13.000 Euro i førstepræmie – 6.500 Euro i andenpræmie.
Resultatet gør unægtelig Dansk Trav Derby mere åbent end det var tidligere på dagen, med mindre at Lust for Life havde en infektion i sig i aften.
Løbet har godt nok en betegnelse, hvor ordet Derby indgår, men det er ikke det officielle hollandske Derby – løbet kan sidestilles med vores Grand Circle Hoppe Championatet.
