TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Breeders & Owners Club indkalder til stormøde

af | 16. jun 2025 | Nyheder

I forbindelse med Jydsk 4-årings Grand Prix søndag den 29. juni vil Breeders’ & Owners Club afholde et stormøde, for at præsentere sine ideer for fremtiden.

Kim Kærslund – her med High Class Photo. Gorm Foto

-Det er overvældende så stor en positiv reaktion, der har været over for vores forening efter lørdagens generalforsamling i DTC, siger Kim Kærslund, formand for Breeders & Owners Club.

-Der er opbakning til vores forening fra hele landet og fra nogle af landets allerstørste hesteejere.

Selv om vi blev afvist i lørdags af generalforsamlingen ,så arbejder vi videre, og det gør vi bl.a. ved at indkalde til et stormøde i Aarhus den 29. juni klokken 10.00, siger Kim Kærslund, der også noterer, at der var flest Ja-stemmer på generalforsamlingen, men ikke nok til at reglerne for optagelse kunne opfyldes.

-Desværre tror jeg ikke, at alle DTCs medlemmer har sat sig ind i hvad Breeders & Owners Club er – vi sendte ellers et oplæg rundt til alle medlemmer af DTC, hvor vi forklarede tankerne bag foreningen, siger Kim Kærslund.

-Men omvendt vil jeg også sige, at det vigtigste for mig er at vi her i Danmark får skabt en landsdækkende hesteejerforening, der kan repræsentere hesteejerne. Det er noget af det, der skal diskuteres på stormødet i Aarhus, siger Kim Kærslund, der gerne besvarer spørgsmål ved henvendelse på 26 11 20 96.

Du kan se den skrivelse som Breeders & Owners Club sendte til DTCs medlemmer på dette link -. Klik her