Der er løb med større præmiesum, men der er intet der prestigemæssigt for en bornholmer slår en sejr i Bornholmsmesterskabet.

Bornholmsmesterskabet er kørt siden banens start i 1960 og køres altså i år for 24. gang.
Siden 2004 har distancen været 2440 m auto, og de 10 deltagere har alle kvalificeret sig til start i et udtagelsesløb.
To tidligere vindere er med i feltet – Apollo Damgård med Niels Kristian Hansen, der vandt Bornholmsmesterskabet i 2021 og Capture med Frank Mikkelsen, der vandt løbet i fjor.
I år har Bornholmsmesterskabet en storfavorit i Bo Westergaard-trænede Zaffiro Jet med Nicklas Korfitsen, der vandt et kvalifikationsløb legende let i 1.18.0a/1860 m.
Den ejes af banens formand, Egon Jensen, der har endnu en deltager i løbet, Frank Mikkelsen-trænede Bonny Boy som Magnus M. Nielsen er hentet over for at køre.
Bonny Boy vandt det andet kvalifikationsløb for Nicklas Korfitsen.
Der er 25.000 kroner i førstepræmie i Bornholmsmesterskabet, der køres som 7. løb.
Der er flere publikumskonkurrencer, og banens restauration lokker med en frokostbuffet, som ser meget lækker ud.
Rene Kjær har sit tip til løbsdagen på Bet25 – klik her
Bet25-programmet med tips og kommentarer – klik her
Baneprogrammet, der fortæller om de forskellige aktiviteter, der er i forbindelse med løbsdagen – klik her
