TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bornholm: Hesteejere skal betale for baneomlægning

af | 3. jul 2019 | Nyheder

På en ekstraordinær generalforsamling i Bornholms Travselskab skal et forslag fra bestyrelsen om en komplet renovering af banelegemet behandles, og vedtages forslaget, skal der betales en baneafgift af hesteejerne.

Banelegemet på ”verdens mindste travbane” er slidt og der er niveauforskelle.

Noget skal der gøres og nu har banens bestyrelse et forslag til en baneomlægning og finansieringen af denne.

Dette forslag skal behandles på en ekstraordinær generalforsamling i Travselskabet i aften under Punkt 3, hvor der står:

Optagelse af lån til baneomlægning 

Bestyrelsen ønsker mandat til:

At optage byggelån og stille garanti på op til 5.000.000 kr.

At optage endeligt lån på op til 1.000.000 kr.

Bestyrelsen foreslår:

80 kr. i baneafgift pr. startende hest til afdrag af lån.

Vedtages forslaget, forventes det at et nyt banelegeme kan stå klar til banens 60 års jubilæum i 2020.