TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bombastic Design galoperede

af | Nyheder

Allerede inden startvognen slap feltet til 2. løb var den sæsondebuterende storfavorit Bombastic Design i galop.

En dårlig generalprøve giver en god premiere!

Det må Kenneth P. Hansen håbe på er tilfældet med hans 3-årige hoppe, Bombastic Design, der sæsondebuterede fredag eftermiddag i et løb på Lunden, som hun på papiret bare skulle vinde.

Men sådan gik det ikke.

Allerede inden startvognen slap feltet var Bombastic Design  med Steen Juul  i sulkyen i galop, og hun satte omkring 50 meter til.

Men parret fik en ekstra chance.

Foran kørte Jørn Nørlem med American Wee ret langsomt – lidt bedre end 1.21 de første 1000 m, og det betød at Bombastic Design let kom op til feltet og sad i tredje par udvendigt med 1000 meter tilbage.

Nu lignede det alligevel sejr til storfavoritten til 18:10!

Ind mod sidste sving sendte Steen Juul hende i angreb.

Det blev til tredje spor opløbssvinget rundt – og nu kunne alle svare op.

Førende American Wee gav sig ind på lige bane og midt i banen kunne Danedream (Pablo As) med Christoffer Eriksson skyde frem.

Bombastic Design gav hurtigt op.

Ude i banen sluttede Blue Velvet med Birger Jørgensen stærkt af, men den kunne ikke fange Danedream, der sejrede i 1.18.1a/2000 m foran Blue Velvet i 1.18.2 og Belle Ami Butcher med Ken Ecce i 1.18.3 – pÃ¥ fjerdepladsen Bibbi AP med Rene Kjær i 1.18.3.

Bombastic Design sluttede på femtepladsen i 1.18.4  mens American Wee sluttede sidst.

-Hun var for overfrisk op mod startvognen, der måske også kørte vel langsomt, sagde Kenneth P. Hansen efter løbet. – Hun tabte 50 meter, og da der ikke blev kørt særligt hurtigt foran, så fik hun alligevel forholdsvis let fat. Men med det tempo undervejs,  kunne de alle jo speede til slut, og så blev det svært Alligevel synes jeg, at hun skulle have kunnet bedre, men Steen var godt tilfreds med hende.

– Hun pustede meget efter løbet, og nu mÃ¥ se, om der mÃ¥ske sidder noget i kroppen pÃ¥ hende, slutter Kenneth P. Hansen.