TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bold Eagles første storløbsvinder

af | Nyheder

Storfavoritten Gotland galoperede to gange, og så kunne Bold Eagle-datteren Green Grass med Gabriele Gelormini vinder Criterium des Jeunes – om end i meget gård kamp med Ready Cash-sønnen Golden Bridge med Yoann Lebourgeois.

Ubesejrede Gotland (Ready Cash) med Eric Raffin gik til start som storfavorit i de franske 3-åringers første klassiske løb, Criterium des Jeunes søndag eftermiddag på Vincennes.

Men ret tidligt i løbet galoperede Gotland og en ny galop med 800 meter tilbage sendte den i tårnet!

Nu kunne næstfavoritten, Bold Eagle-datteren Green Grass med Gabriele Gelormini vinde – om end meget knebent – foran Gotlands staldkammerat, Golden Bridge (Ready Cash) med Yoann Lebourgeois, der kom meget tæt på til slut.

Såvel Green Grass som Golden Bridge fik noteret 1.14.3/2700 m

For Bold Eagle var det hans første storløbsvinder i hjemlandet.

Bold Eagles ældste afkom er tre år, og i Frankrig er der 84 afkom -42 er kvalificeret, men foreløbig har kun 13 startet med Green Grass som den klart bedste.

Green Grass, der trænes af Sebastian Guarato, kom fra sejre i Gruppe II-hoppeløbene Prix Gelinotte og Prix Roquepine, og var allerede inden søndagens start årgangens mest vindende hoppe.

Nu har Bold Eagle-datteren foreløbig startet 10 gange og har vundet 6 sejre og med søndagens førstepræmie på 76.500 Euro har hun nu tjent 238.900 Euro.

Green Grass er første afkom efter Buvetier d’Aunou-datteren Tootsie Smiling 1.14.8 – 51.660 Euro.

Selv om træner Philippe Allaire utvivlsomt havde sat næsen op efter en ny sejr til Gotland, så kom han dog meget godt ud af Criterium des Jeunes, idet hans fire andre startende tilsammen hentede 83.300 Euro i præmier.

Golden Bridge var som nævnt nummer to, mens hustruen Gitte Poulsen-Allaires Girls Talk (Brillantissime) med David Thomain blev nummer tre i 1.14.4, Gatsby Perrine (Bird Parker) med Anthony Barrier nummer fire i 1.14.5 og Granon Vedaquais (Brillantissime) med Andrea Guzzinati nummer seks i 1.14.8.