TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bold Eagle mod Your Highness

af | Nyheder

Der er lagt op til topløb på Vincennes i eftermiddag, hvor man afvikler en storløbsdag med 10 løb og en samlet præmiesum på 1.3 million Euro. Bl.a. møder Bold Eagle Copenhagen Cup-vinderen Your Highness. Der kan spilles i DanToto til alle løbene.

Vincennes slutter i eftermiddag sit forårs-meeting med et festfyrværkeri af storløb.

Fire af løbene er Gruppe 1- løb med Prix du President de la Republique – et monteløb for 4-åringer – der har en samlet præmiesum på 240.000 Euro, som det højst doterede.

Kan Your Highness med Björn Goop fortsætte sejrsrækken, nu hvor de skal møde Bokld Eagle? Foto Kanal 75

Kan Your Highness med Björn Goop fortsætte sejrsrækken, nu hvor de skal møde Bold Eagle? Foto Kanal 75

De bedste franske travere mødes i Prix Rene Balliere over 2100 meter auto, doteret med i alt 200.000 Euro.

Det er her Bold Eagle – nu med Eric Raffin i sulkyen – er til start, og fra spor 7 møder den bl.a. Copenhagen Cup-vinderen 2 Your Highness med Bjørn Goop.

Med i feltet er også sidste års vinder af løbet, Voltigeur de Myrt, der nu skal køres af Pierre Vercruysse, idet dens ellers faste kusk, Gabriele Gelormini har valgt at køre Amiral Sacha, der skal starte fra anden startrække.

Feltet ser således ud:

1 Billie de Montfort (Jasmin de Flore) – David Thomain

2 Your Highness (Chocolatier) – Björn Goop

3 Booster Winner (Love You) – Damian Bonne

4 Voltigeur de Myrt (Opus Viervil) – Pierre Vercruysse

5 Tiego d’Etang (Chaillot) – Charles Bigeon

6 Uhlan du Val (Islero de Bellouet) – Cedric Megissier

7 Bold Eagle (Ready Cash) – Eric Raffin

8 Olmo Holz (Uronometro) – Christophe Martens

9 Bird Parker (Ready Cash) – Jean Philippe Monclin

10 Amiral Sacha (Ganymede) – Gabriele Gelormini

11 Black d’Avril (Oceano Nox) – Frederic Prat

Løbets rekord er på 1.09.9 og indehaves af Texas Charm – banerekorden på Vincennes er på 1.09.8 og indehaves af Kool du Caux.

Prix Rene Balliere er 5. løb og starter klokken 15.30.

I 8 løb, Prix Albert Viel – også med 200.000 Euro i samlet præmiesum – mødes de allerbedste franske 3-åringer.

Her er Django Riff (Ready Cash) med Yoann Lebourgeois favorit – den trænes af unghestespecialisten Philippe Allaire, der sender fire heste til start i løbet – og  det er de fire med den højeste indtjening!

Phillippe Allaire træner også den italienske 4-åring, Traders (Ready Cash), der er favorit i 10. løb, Prix Raymond Fouard, der har en samlet præmiesum på 85.000 Euro.

Startliste til alle eftermiddagens løb på Vincennes – klik her