Bo Westergaard skal ikke blot køre Get a Wish i VM-løbet næste lørdag på Yonkers Raceway i New York, men skal tirsdag og onsdag køre to danskejede heste på banen.
Bo Westergaard får mulighed for at prøve at køre løb på 800 meter-banen Yonkers Raceway inden det går løs i millionløbet, MGM International Trot med Get a Wish lørdag den 9. september.
Tirsdag skal han køre Panamera Racings Draco i 5. løb på Yonkers fra spor 8, og dagen efter sidder Bo Westergaard i sulkyen bag Team Clemmensens C You Again, der har fået spor 3.
Mens Draco er outsider bliver C You Again en af favoritterne i løbet.
