TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bo Westergaard-sagen: Nu er hele dommen offentliggjort

af | 30. mar 2024 | Nyheder

Dommen i den mest omtalte dopingsag i dansk travsports historie, ID Exceptional-sagen, hvor dens træner Bo Westergaard er idømt 2 år 6 måneders inddragelse af licens samt en bøde på 75.000 kroner er nu blevet offentliggjort.

Af dommen fremgår det, at den ikke var enstemmig, idet ét medlem af Overdomstolen ikke kunne tilslutte sig opfattelsen af at der i sagen var tale om fortsæt eller grov uopmærksomhed, men alene simpel uagtsomhed..

I dommen redegøres også hvorfor man har givet Bo Westergaard mulighed for at prøve sagen ved en civil domstol og samtidig give dommen opsættende virkning.

Det sidste har vakt stor opsigt – ikke mindst i de øvrige nordiske lande.

Her er en udskrift af dommen omkring dette punkt:

Om indklagede har forholdt sig til ikrafttrædelsesspørgsmål eller ej vides ikke, men konsekvensen af indklagedes afgørelse var, at klager skulle afvikle forretningen mens sagen blev behandlet i Overdomstolen.

Dette fandt Overdomstolen var en alvorlig svækkelse af værdien af klagemuligheden, da en afvikling af forretningen i denne periode ville gøre det vanskeligt for klager at starte forfra hvis Overdomstolen ændrede resultatet.

Dette var baggrunden for Overdomstolens beslutning om at tillægge klagen opsættende virkning indtil Overdomstolens afgørelse, uanset at det er tvivlsomt, hvor hjemlen til denne afgørelse findes.

Situationen er helt tilsvarende i forbindelse med Overdomstolens egen afgørelse af 25. marts 2024.

Det er ikke Overdomstolen, der giver klageren retten til at indbringe spørgsmålet for de almindelige domstole.

Overdomstolen henholder sig her til sagen vedrørende hesten Elliot, hvor de almindelige domstole valgte at behandle sagen.

Hvis Overdomstolen, pa samme måde som indklagede, undlader at forholde sig til ikrafttrædelsen, vurderer Overdomstolen, at klagers ret til at få spørgsmålet prøvet ved de almindelige domstole i realiteten vil være hindret, hvilket således skal anskues i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv.

Der vil ikke være mulighed for, at de almindelige domstole kan tillægge opsættende virkning mens retssagen behandles.

Og hele dommen kan læse på dette link – klik her