TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bo Westergaard dobbeltsejrede på Bjerke

af | 24. aug 2023 | Nyheder

Torsdag aften kvalificerede Bo Westergaard to ud af tre heste til start i Norsk Hoppekriterium på Bjerke.

Eva Cash R med Bo Westergaard vandt sikkert

Eva Cash R (Orlando Vici) med Bo Westergaard var næstfavorit i et af de fire kvalifikationsløb til Norsk Hoppe Kriterium.

Alunita med Åsbjørn Tengsareid var storfavorit – 15:10 – men var chanceløs over for Evas Cash R,

Fra spor 3 sad Evas Cash R I spids fra start, og fik efter 800 meter Alunita frem udvendigt for sig.

Der blev kørt hurtigt til slut – 1.10.9/500 m – og Evas Cash R kunne trække fra til klar sejr i 1.14.8a/2100 m – præmie 40.000 Nok, mens Alunita blev nummer to i 1.15.0.

Onlyyou Eleven L med Bo Westergaard vinder knebent foran Meghan BR

Onlyyou Eleven L (Maharajah) med Bo Westergaard, der blot startede for fjerde gang, var tredjefavorit i en kvalifikation, hvor Meghan BR med Tom Erik Solberg var storfavorit til 13:10.

Men igen kunne Bo Westergaard henvise en storfavorit til andenpladsen, om end det var tæt over mål.

De to heste fik begge noteret 1.15.1a/2100 m.

Bo Westergaards tredje Hoppe Kriteriehest, Maharani Force sluttede på en femteplads i sit afdeling i 1.16.0, og er altså ikke videre til finalen.