TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Birger til høje odds

af | 3. sep 2021 | Nyheder

Det er ikke hverdagskost, at Danmarks championkusk Birger Jørgensen vinder tre løb til ove fem gange pengene, men det skete i dag på hans hjemmebane i Århus.

Jørgensen indledte med at vinde dagens første løb med tyske Touch de Bellouet (Paolo de Bellouet), som trænes i Hamburg af Manfred Walter. Hoppen førte fra start til mål og afviste angreb i opløbet. Vinderoddset var 9.63.

De professionelle var ude igen i tredje løb, og det vandt Birger med den af Ole Gjerlev Nielsen trænede Gerda (One Too Many), som er opdrættet af amagerkaneren Jens Heide. Den elegante hoppe havde ikke de store resultater at henvise til, og det formodentlig også derfor, at hun gav hele 18.47 i vinderodds.

Birger Jørgensen. Foto: Hesselborg Foto.

I 6. løb var Birger Jørgensen anden med egentrænede Mr. Panamera (S.J.s Photo), og i 8. løb han ud med en anden hest fra sin egen stald, Eros Sisa (From Above). Med denne fuldbyrdede han sit hattrick og vandt til oddset 5.32. Birger Jørgensen havde en god dag på jobbet.

Dagens hovedløb var de tre udtagelsesløb det det traditionsrige amatøropgør ATAKs Fødselsdagsløb. De var hver doterede med 10.000 kr. til vinderen, og de fire først placerede heste gik til som køres mandag, den 20. september med en forventet førstepræmie på 30.000 kr. Medens de tre udtagelsesløb kørtes over 1800 meter med voltestart, er distancen i finalen 2300 meter.

Den første udtagelse vandtes overlegent af favoritten Dubai (Great Challenger) med Dennis Kristiansen i sulkyen. Charlotte Lohmann træner.

I den næste udtagelses nåede favoritten Leading Tile ikke Damse PD (Giglio del Cigno), som amatørtræneren Harald Dyhrberg kørte til sejr.

Lundenamatøren Per Damberg har opdrættet DAmse PD, og han blev elv anden og finaleklar i den sidste udtagelse, hvor han kørte sin hustru Christinas Livi Noble ind på en andenplads. Vandt gjorde Peter Visti, som haft licens siden 1974 og tidligere har vundet ATAKs Fødselsdagsløb tre gange. I dag kørte han sin egen Deckname (Mr. Pine Chip) til sejr.