Lørdag aften var der også championatsfest på Jydsk Væddeløbsbane, som bl.a. hyldede Birger Jørgensen for sit 34. trænerchampionat.
I 2018 kunne Birger Jørgensen nøjes med 23 sejre for at henvise René Kjær til andenpladsen i kampen om årets trænerchampionat – det laveste antal sejre siden 1951, hvor Svend V. Pedersen blev champion med 22 sejre. Birger Jørgensen har – selvfølgelig – rekorden med 120 sejre, som han vandt på hjemmebanen i 1985.
Foruden Birger Jørgensen blev Lars Munk hyldet for amatørchampionatet, mens Mads Hviid Nielsen og Michelle Mønster var på scenen i anledning af sidste års jockey- og montéchampionat.
Læs mere på JVBs hjemmeside: KLIK HER