Gurli Tinghøj overraskede i Carlsberg Hoppesprinten på Fyens Væddeløbsbane efter en forrygende opløbskamp.
Vagn Honum havde set rigtigt da han gav Gurli Tinghøj (Yield Boko) vindertippet i baneprogrammet til Carlsberg Hoppesprinten, men spillerne mente noget andet og gjorde i stedet Gaby Kyvsgård til favorit (27:10), mens Gurli Tinghøj gik til start som en outsider til 15 gange pengene.
Jeppe Juel havde imidlertid andre planer med Gurli Tinghøj og forsvarede ude problemer indersporet fra start med Gonnabe Shadow nærmest. Første 500 meter gik efter 1.14,0.
Samtidig kom Got Swagger frem til dødens og gav dermed andet par udvendig til Gaby Kyvsgård.
Tempoet blev skærpet til 1.13,0/1000 meter og på bagerste langside lettede Bo Westergaard anker fra bagfeltet med Thai Brooklyn, der fik staldkammeraten Gaby Kyvsgård ud foran sig og de to favoritter nærmede sig den førende.
Rundt sidste sving var Got Swagger slÃ¥et, men Gurli Tinghøj holdt stand og selvom bÃ¥de Gaby KyvsgÃ¥rd og Thai Brooklyn kom tæt pÃ¥ til slut, klarede hun sejren hjem i tiden 1.13,2a/1640 meter – ensbetydende med ny banerekord for 4-Ã¥rige danskfødte hopper.
Den tidligere rekord indehavedes af Estrella Sisa med tiden 13,4.
En herlig triumf for Jeppe Juel, som blev belæsset med blomster og ærespræmier, da Gurli Tinghøjs ejere – Caripo Ejendomsselskab A/S – ikke var til stede pÃ¥ Fyens Væddeløbsbane i dag.
-Det er gået lidt i bullshit hele året for hende, så jeg synes det var velfortjent det her, sagde Jeppe Juel bl.a. i sejrsinterviewet med Derby25 Live.
-Hun gik helt til stregen. Hun har været drønuheldig og skulle ha’ vundet mange flere penge i Ã¥r. Det er Grand Circle næste gang, hvor hun ogsÃ¥ skal ha’ en bid af kagen.
Gurli Tinghøj er opdrættet af Carl Erik Graunkær og moderen, Opera Vangs fjerde og sidste afkom, da hun døde i 2020.