Million-klubben for danskfødte travheste fik et nyt medlem i går ved løbene i Lunden, da Erik Holmsgaard opdrættede Bali kom i den eksklusive klub i går.

Med en fjerdepræmie på 1.500 kroner rundede The Liquidator-sønnen Bali et skarpt hjørne fredag eftermiddag.
Den blev medlem af million-klubben.
Helt nøjagtig har Bali nu tjent 1.000.172 kroner!
Bali indledte karrieren hos træner Pauli Andersen i Aalborg, og det var hans søn Kenneth Andersen, som kørte Bali ind i million-klubben, da hestens nuværende træner Steen Juul foretrak at køre derbyvinderen Chock Nock.
Kenneth Andersen viste ikke bagefter, om han skulle le eller græde.
”Bali løb 1.13,7 over normaldistancen i snorestart, hvilket er rekord for ham. Men han fik kun 1.500 kroner for det!
”De fleste ældre heste, som tjener mange pengene i årgangsløbene har det svært med de store præmiesummer de bærer, siger Kenneth Andersen.
Bali er vinder af storløbene Dansk Avlsløb for hingste og vallakker og Grand Circle Championatet for fireårige hingste og vallakker.
Desuden vinder af Derbyprøven og en andenplads i Dansk Trav Derby.
Hestens nuværende ejer Mikkel Hove bruger Kenneth Andersen som kusk, når træneren Steen Juul er forhindret.
Mikkel Hove er da også sponsor for Kenneth Andersen.