TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bakker-festival på V86

af | 11. sep 2024 | Nyheder

Hollandske Robin Bakker dominerede V86-løbene på Halmstad, hvor han vandt tre ud af de fire løb.

Robin Bakker. Foto Burt Seeger

Det kan godt være at travsporten i Holland ikke har det særligt godt. Men landets trænere og kuske er i top inden for gamet.

Forleden mødte jeg den gamle champion, Hugo Langeweg i forbindelse med auktionerne i Deauville– han sagde bl.a.

-Jeg har haft min gode tid. For 30 år siden havde vi løb 9 gange om ugen i Holland – nu har vi blot en enkelt løbsdag pr. Uge, sagde han.

Så omstændighederne har tvunget de dygtige hollandske hestefolk til at søge opgaverne udenlands, og efter at have hærget i Tyskland, så er det nu Sverige, der står for tur.

Især har makkerparret, kusken Robin Bakker og træner Paul Hagoort taget godt for sig af retterne – og det gjorde de igen denne onsdag aften, hvor de startede tre heste.

Det blev til sejre med såvel Mud Hill (Father Patrick) samt i Breeders Crown for 3-årige hingste med Fly Equos Jet (Readly Express).

Robin Bakker vandt også et Breeders Crown-løb med Erwin Bot-trænede Ninetta Boko (Father Patrick).

I Breeders Crown-løbene opnåede Nicklas Korfitsen en andenplads med Bottnas Lady (Campo Bahia) efter at have sendt hende til spids for så at slippe til storfavoritten Ready to Run HC med Anders Eriksson.

Bag Ready to Run HC bliver Nicklas Korfitsen nummer to med Bottnas Lady foran Kilimajaro Face med Adrian Kolgjini

Ready to Run HV vandt sikkert i 1.13.6a/2140 m – præmie 110.000 SEk, mens Korfitsen sad i ryg med Bottnas Lady med kræfter i behold i 1.13.8 – præmie 55.000 SEK.

På tredjepladsen danske Kilimanjaro Face med Adrian Kolgjini, der sad i andet par udvendigt undervejs – også i 1.13.8 – præmie 32.000 SEK.

På fjerdepladsen imponerede Kardashian (Bird Parker) med Ken Ecce stort ved at løbe et kæmpe terræntab efter startgalop op – fjerdepladsen kom i hus i 1.14.2 – præmie 19.000 SEK.

I Breeders Crown for 3-årige hingste/vallakker skulle Gordon Dahls Look at me Sisu (Father Patrick) følge den fine sejr på Lunden op, men startsporet som nummer 9, blev her en fælde.

Look at Me Sisu kom aldrig bort fra inderbanen, og kom dermed aldrig ind in opløbet.

Det var her Fly Equos Jet med Robin Bakker sejrede.

I V86-spillet blev gevinsten for 8 rigtige flotte 556.383 kroner.

Uden for V86-spuillet vandt norsktrænede Devilish Hill (Muscle Hill) med Magnus Teien Gundersen Breeders Crown for 4-årige hingste/Vallakker kort foran Call me Gleipner med Johan Untersteiner, der slap sent fri fra vinderhullet og ikke var langt efter over mål.

HallandsMästaren vandtes ikke overraskende af San Moteur (Panne de Moteur) med Björn Goop, der afsluttede i topfart til sejre i 1.11.3a/2140 m – præmie 125.000 SEK.