Indtil onsdag aften havde danskfødte Babycat ikke vundet løb siden den 6. september 2019.
I 2019 havde Babycat (Ens Snapshot) en forrygende sæson, hvor den startede 20 gange i Norge, vandt 5 sejre og tjente næsten 200.000 kroner.
I 2020 kunne den slet ikke følge op på de præstationer og nåede ikke at vinde løb i 14 starter.
Nu kom der hul på bylden onsdag aften på Klosterskogen, hvor Babycat med Herman R. Tvedt kunne vinde i 1.15.5a/2100 m – præmie 15.000 NOK.
Det var sejr nummer 11 i karrieren, og det er foreløbig blevet til 436.387 NOK.
Der er fortsat et stykke op til storebroderen, Tonicetobetrue, der vandt 23 sejre i blot 64 starter, satte rekord 1.11.5 og tjente 849.768 DKK inden karrieren sluttede.