TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Auktionstop debuterer

af | Nyheder

For to år siden blev Walt Disney med et hammerslag på 240.000 kroner Aalborg-auktionens dyreste hest – og er fortsat den dyreste hest, der er solgt på denne auktion.

Walt Disney . som den så ud i foråret 2012

Walt Disney . som den så ud i foråret 2012

I aften får Walt Disney sin debut i 1. løb på Jägersro med Jeppe Juel i sulkyen. Hesten trænes af Peter Jensen, der fortæller:

– For mig gælder det om at finde så gode løb som muligt til de heste, som jeg har fået betroet i træning, og jeg tror ikke, at der findes nogen bedre proposition til Walt Disney end den i aften.

Og det kan Peter Jensen have ret i.

Grundlaget er 0 kroner – og førstepræmien er 30.000 SEK.

– Walt Disney har trænet fint, og jeg forventer, at han gør en god figur Jeg ved, at han kan afslutte meget stærkt den sidste kilometer, siger Peter Jensen.

Walt Disney, der er efter Conway Hall – Sonett Sund og opdrættet af Stutteri Enghavegaard, blev købt af Stald Søndergaard for 240.000 kroner.

Den har – sin unge alder til trods – allerede været i træning hos fem forskellige trænere, nemlig Pauli Andersen, Gordon Dahl, Henrik Lund, Flemming Jensen og Peter Jensen.