TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

ATG hæver tilbagebetalingsprocenten

af | Nyheder

I april mÃ¥ned hæver ATG tilbagebetalingsprocenten i Vinder og Plads fra 80% til 85% – hverken Danmark eller Norge følger efter.

I 2018 tabte ATG omkring en halv milliard i omsætning i Vinder og Plads-spillene, og det har nu fået det svenske spillefirma til at ændre tilbagebetalingsprocenten i de to spilleformer.

Fra april måned går der nu 85% af puljen tilbage i såvel Vinder som Plads-spillet i svenske trav og galopløb, mod 80%, som det har været siden ATG blev stiftet i 1974.

Hverken Danmark eller Norge følger dog efter Sverige og ændrer tilbagebetalingsprocenten for Vinder/Plads-spillet i de to lande.

-Herhjemme har vi den regel, at danske spiloperatører skal betale 8% i afgift af dansk spil til danske løb, og det bliver derfor vanskeligt for os at følge efter ATG, siger Henrik Friis, Dansk Hestevæddeløb.

Den danske 8% regel betyder, at DanToto i dag kan tjene brutto 12% på dansk Vinder/Plads-spil, men hvis man fulgte efter ATG herhjemme, ville DanToto – og andre danske spilfirmaer – kun kunne tjene brutto 7%.