TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

ATG ændrer spilleformer

af | Nyheder

Fra 1. september bliver det ikke længere muligt at spille udelukkende efter 7 eller 8 rigtige i hhv. V75-spillet og V86-spillet i Sverige.atg

Mange storspillere har især benyttet sig af muligheden for at gå efter førstepræmiepuljen, når der var jackpot i spilleformen, og belønningen for at ramme var 2.5 gange gevinsten.

Men den mulighed fjerner ATG nu.

– Det er et spørgsmål om retfærdighed. Det er kun en lille gruppe af spillere, der i dag benytter denne spillemetoder, og de får en uforholdsmæssig stor andel af gevinstpuljen i forhold til de almindelige spillere, siger Hasse Skarplöth, direktør i ATG.

ATG har cirka en halv million spillere om ugen, og af disse er det cirka 5.000 som spiller udelukkende efter 7-rigtige i ordinær V75-omgang.

– Når vi fjerner muligheden for at spille efter 7 eller 8 rigtige, så øger vi i teorien gevinstpuljen for alle de almindelige spillere, siger Hasse Skarplöth.

– Hvis V75 og V86  fortsat skal være attraktive spilleformer, så kan vi ikke have en gevinstpulje, som V7 og V8-spillerne tager en uforholdsmæssig stor luns af. Det er hverken rimeligt eller troværdigt, siger Hasse Skarplöth,.

Men du som spiller kun efter førstepræmiepuljen skal ikke fortvivle helt.

Muligheden fortsætter nemlig i V64 og V65.spillene.

– Disse spilleformer kan ikke sammenlignes med V75 og V86. De har meget mindre puljer og henvender sig til andre målgrupper, som har et andet spillemønster, siger Hasse Skarplöth,