TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Angelina vandt auktionsløbet

af | Nyheder

Det lå i papirerne at ENS Snapshot-datteren Angelina med Jeppe Juel skulle blive historiens første vinder af det første Auktionsløb i dansk travsport. Og den store hoppe, opdrætttet af Torben Christiansen og trænet af Kaj Jensen leverede til fulde varen.

Det var et godt køb som Kurt og Jacob Andreasen gjorde på Aalborg-auktionen i fjor.

20.000 kroner – så faldt hammeren – i øvrigt for sidste gang den aften.

Efter auktionsløbet, hvir Angelina vandt sikkert. Foto Ole Hindby

Efter auktionsløbet, hvor Angelina med Jeppe Juel vandt sikkert. Foto Ole Hindby

Opdrætteren Torben Christiansen var kun delvist tilfreds, men i år har han det store smil fremme.

Angelina har været noget nær en pengemaskine i 2014.

Efter sejren i Auktionsløbet har hun 134.254 kroner og af disse har han fået 24.754 kroner i opdrætterpræmier.

– Og mon ikke der kommer en del flere med den kapacitet som Angelina ser ud til at indeholde?

Akeleje D (Double Player) med Bent Svendsen tog spids fra start fugt af Angelina, der snart overtog.

Alex Trøjborg (Great Challenger) med Kasper K Andersen kom op udvendigt.

De første 500 m efter 1.17.6, mens kilometeren gik efter 1.19.2.

Men ud på sidste omgang blev tempoet skruet i vejret.

Alex Trøjborg pressede tempoet op, men Angelina forsvarede sin føring, og ned gennem opløbet var der ingen tvivl om, hvem der var bedst.

Angelina sejrede i 1.17.5a/2100 m, mens Alex Trøjborg akkurat holdt andenpladsen foran Akeleje D, begge i 1.17.9.

Siden var der et stykke ned til Ares (Chipmate) med Henrik Lønborg på fjerdepladsen i 1.19.0.

– Der var kun et tidspunkt under løbet, hvor jeg blev lidt nervøs, fortalte Jeppe Juel efter løbet. Det var efter omgangs kørsel, så var det, som om hun tabte et bagben et par gange og kunne have galoperet, men jeg fik hende samlet sammen, og det gik.

– Hun er en virkelig fin væddeløber, som jeg ser frem til at køre i de store løb her i efteråret.

Ja, som det pt ser ud hos 2-åringerne så er Angelina Danmarks bedste 2-åring i år og forude venter såvel Jydsk 2-årings Grand Prix som Opdrætningsløbet.

I vinder interviewet på Racing Live drillede Vagn Honum Kaj Jensen lidt.

Kaj Jensen er en jo af Danmarks største hingsteholdere, men Angelina tilhører konkurrenten Gunnar Christiansen.

– Ja, da jeg fandt ud af hvor god hun var, så ventede jeg også lidt med at starte hende indtil bedækningssæsonen var næsten ovre, og nu er der jo lang tid til den næste, replicerede Kaj Jensen.

På auktionen i aften udbydes en helsøster til Aneglina -.den hedder Barolo!!