11 nov2014
Andenplads til Rocky PH
Rocky PH med Sebastian Ernault blev tirsdag eftermiddag nummer to på den franske bane, Graignes.
Rocky PH måtte se sig slået af Preben Kjærsgaards opdræt, Gitano (Frække Frederik), der sejrede med Robert Bergh i sulkyen. Begge heste fik noteret 1.16.2/2700 m volte.
Der var 15.750 Euro i førstepræmie til Gitano, der nu har startet to gange i Frankrig og vundet hver gang.
Knud Mønsters Rocky PH fik 8.750 Euro i andenpræmie og har dermed vundet i alt 52.550 Euro ved sine starter i Frankrig!
I tirsdagens løb startede også den tidliere danskejede Omaha, der besatte en sjetteplads i 1.16.7 – præmie 700 Euro.
Rocky PH er formeldt til løb igen på fredag, hvortil der skal skrives endeligt til start i morgen.