Andenplads og udelukkelse
Jens Laursen var mandag til start på Solvalla med sine forældres Vinder. Det blev til en andenplads, men også en udelukkelse.
Fra spor 6 fik Vinder (Trophy Catch) en god start, og Jens Laursen forsøgte at få spids.
Indvendigt svarede Livestream med Erik Adielsson ham imidlertid op, således Vinder havnede i dødens.
Ind i opløbet så det ud til at Vinder var ved at få et overtag og var på vej mod sejren.
Udvendigt sluttede rygkørte Keen Vacation V J (Dream Vacation) med Kaj Widell imidlertid godt af, og den gik let forbi til sejr i i 1.14.5a/1640 m, mens Vinder besatte andenpladsen i samme tid.
Der var 10.000 SEK i præmie til Vinder.
Dommerkomiteen syntes imidlertid ikke om Jens Laursens drivning i opløbet, og han blev udelukket i syv dage – fra den 28. juli – samt fik en bøde på 1.200 SEK