TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amerikansk flyvemaskine i Aalborg

af | Nyheder

Den 4-årige amerikanske hoppe, Dawning Dream med Jeppe Rask i sulkyen leverede en meget flot indtryk, da den mandag aften var i Prøveløb på NKI Racing Arena i Aalborg.

Langt foran feltet kom Dawning Dream i mål i fornemme 1.15.6/2100 m volte – nummer to, Surprise One fra 20 meter tillæg løb 1.18.0 – det vil sige, at Dawning Dream var omkring 100 meter foran.

8 Dawning Dream ved sin sejr på Freehold i januar.

8 Dawning Dream ved sin sejr på Freehold i januar.

Dawning Dream, der er i træning hos Flemming Jensen, ejes af svenske Tommy B Andersson, der er træner på Axevalla, men som har flere heste i USA.

Han købte den som åring for 16.000 dollars i Harrisburg, og som 2-åring så det ud til, at han med Dawning Dream havde gjort et godt køb.

Dawning Dream startede ikke færre end 21 gange og vandt 2 sejre – bedst i 1.12.1, og i alt blev det til 12.802 dollars.

I år er det foreløbig blevet til 7 starter og en sejr i USA og 7.350 dollars – placeret har hun løbet 1.11.8.

Dawning Dream er efter Ken Warkentin og ud af Dawn Dream v. Emjoy Lavec.

Herhjemme starter Dawning Dream med 119.533 kroner – og med det hun viste mandag aften i Aalborg, ser hun ud til at kunne blive en interessant hest at følge fremover.