TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Allaires 2-åringer dominerer

af | 19. okt 2024 | Nyheder

Philippe Allaire har som altid sine 2-åringer klar og da der fredag blev kørt de to første Gruppe-løb for de franske 2-åringer på Vincennes, vandt Allaire dem begge.

I hingstenes opgør, Prix Louis Cauchois over 2200 meter volte og doteret med 54.000 Euro var det dog ikke en Allaire-heste, der var favorit.

Det var den ubesejrede Marshal de Celland (Django Riff), der trænes af Sebastian Guarato og havde Franck Nivard i sulkyen.

Denne hest følges med stor interesse overalt i Frankrig, idet den ejes af fodboldstjernen, Pierre Mbappe.

Men efter at have siddet i ryg på den førende Allaire-hest, Monzon Normand (Hohneck) med Yoann Lebourgeois i sulkyen, fik Marshel de Celland efter tre sejre i træk brudt sin sejrsrække.

Monzon Normand vinder foran Marathon Man. Foto geny.com

Monzon Normand sejrede i 1.16.3 foran Marathon Man (Prodigious), der trænes af N. Bridault og havde Benjamin Rochard i sulkyen i samme tid.

Marshal de Celland nummer tre i 1.16.5.

Hos hopperne var det igen Allaire og Lebourgeois, der slog til – nu med Massive Attack (Ready Cash), der sejrede i 1.16.8/2200 m foran Morality (Rocklyn) med sin træner Julien Dubois i 1.16.9.

På tredjepladsen endnu en Allaire-heste, Melody Cool (Ready Cash) med David Thomain.