TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aldersforskel: 50 år

af | Nyheder

Dansk travsports store champion Steen Juul vandt Europamesterskabet for 5-årige heste med Extreme efter en kort kamp med favoritten Aetos Kronos med Magnus Djuse. Sidstnævnte er 50 år yngre end Juul!

Findes der nogen sport, hvor du kan konkurrere på samme niveau, selvom der mellem deltagerne er en aldersforskel på 50 år.

Jo én: travsport.

Ok, det går også i skeetskydning, skak og måske golf.

Men disse sportsgrene er betydeligt mindre fysisk krævende end det at køre travløb på højeste plan.

Steen Juul – 71 år ung. Foto Burt Seeger.

Steen Juul er født i 1950. Magnus Djuse i 2000.

I dag kæmpede de side om side om et europamesterskab.

Den ældste vandt, men næste gang er det måske den yngre.

Sådan er travsporten.

Den kan konkurrencemæssigt udøves fra 15 års alder til 80+.

Hvilket den bliver.

For ikke så længe siden vandt en 86-årig kusk tre løb samme dag på en bane i USA.

I Skandinaven  øges antallet af aktive over den tidligere aldersgrænse 70 år hele tiden.