Lige så sikkert som det er Juleaften den 24. december – lige så sikkert er det, at i december udkommer Væddeløbsbladets Årsrevy.

Årets udgave, som atter har Jesper Elbæk som chefredaktør, er på ikke mindre end 212 sider, der byder på interessante portrætter af sportens udøvere samt en gennemgang af det meste af året på banerne. Og Top 10-listerne der sædvanen tro kan give anledning til debat, er der også.
Licenshavere skulle have modtaget Årsrevyen med posten, mens interesserede kan købe Årsrevyen på den lokale væddeløbsbane.