Juleaftensdag offentliggjorde de amerikanske travsportsjournalister, der står for Årets Hest-udvælgelsen, navnene på vinderne i de respektive kategorier.
Dan Patch Awards er det officielle navn på titlerne som Årets Hest i de forskellige kategorier.
Navnet kommer fra en berømt pacer, der for mere end 100 år siden var det helt store navn i USA.
Dan Patch blev transporteret rundt i egen jernbanevogn og gav opvisninger for flere tusinder af mennesker, hvor han kom frem.
I USA offentliggør man navnene på vinderne i de enkelte kategorier – 2, 3 og ældre heste – hingste og hopper.
Dermed skaber man spænding om titlerne Årets Traver og Årets Hest (trav/pace) – disse vindere offentliggøres først ved et galla-arrangement den 23. februar i Florida.
Der var ikke de store overraskelser i valgene i de enkelte kategorier.
Der var måske skabt lidt spænding hos de 3-årige hingste, hvor valget kunne stå med Sig Sauer og Karl.
Der blev afgivet 142 stemmer – her er travets vindere:
2-årige hingste: Maryland (Chapter Seven) – 9 starter: 6 sejre – 1.22 mio. dollars – træner Marcus Melander. 139 stemmer.
2-årige hopper: Champagne Problems (Tactical Landing) – 12 starter: 7 sejre – 500.086 dollars – træner Nancy Takter. 90 stemmer.
3-årige hingste: Sig Sauer (Muscle Hill) – 10 starter: 5 sejre – 871.812 dollars – træner Noel Daley.
92 stemmer (Karl fik 49 stemmer).
3-årige hopper: Allegiant (Tactical Landing) – 17 starter: 6 sejre – 748.027 dollars – træner Linda Toscano. 94 stemmer. (R Melina fik 41 stemmer).
Ældre hingste: Winner’s Bet (Walner) – 13 starter: 9 sejre – 766.684 dollars – træner Nancy Takter
Ældre Hopper: Jiggy Jog (Walner) – 6 starter: 6 sejre – 929.188 dollars – træner Åke Svanstedt.
134 stemmer.
Vi noterer at på fire af vinderne har Dexter Dunn været fast kusk. Det er Maryland, Champagne Problems, Winner’s Bet og Jiggy Jo.
Hvis du vil læse mere om kåringerne – klik her