Der er god gang i debatten omkring Charlottenlund Travbanes fremtid i relation til Vision Øresund. Lars Biel, hesteejer og med nyligt erhvervet trænerlicens havde torsdag et indlæg på Talerstolen og det er blevet kommenteret af bl.a. Michael Juel Nielsen.

Kære Michael Juul Nielsen,

Tak for dit udførlige svar. Det giver anledning til en vigtig afklaring, for vores uenighed handler ikke om detaljer – men om grundlæggende styring, legitimitet og ansvar i dansk travsport.

Jeg vil derfor forholde mig punktvis.

1. Om DH’s mandat

Du har ret i, at DH er etableret til at udarbejde og eksekvere strategi inden for de rammer, som DTC fastlægger. Netop derfor er kernen i kritikken ikke, at DH arbejder strategisk – men hvordan og med hvilken legitimitet.

Vision Øresund er ikke en almindelig sportslig eller kommerciel strategi. Det er et projekt med vidtrækkende strukturelle konsekvenser for dansk travsport, herunder løbskalender, national forankring, økonomiske afhængigheder og de facto marginalisering af en af sportens centrale aktører på Sjælland.

Et sådant projekt forudsætter:

• gennemsigtighed, • dokumentation,

•     reel inddragelse af berørte parter,

•     og klar hjemmel i formål og beslutningskompetence.

Når centrale dokumenter (herunder forudsætninger, økonomi og aftalegrundlag) ikke er fremlagt offentligt eller for de berørte, er det ikke tilstrækkeligt at henvise til vedtægtscitater.

Mandat handler ikke kun om formel kompetence, men også om forvaltningsmæssig forsvarlighed.

2. Om “ingen lukning af Charlottenlund”

Formelt har du ret: Vision Øresund indeholder ikke ordet “lukning”.

Men substans slår semantik.

Når op mod 33 løbsdage foreslås flyttet fra Charlottenlund til Jägersro, når indtægtsgrundlaget svækkes markant, og når der ikke foreligger nogen bindende plan, finansiering eller tidsplan for en alternativ bane på Sjælland, er det fuldt legitimt – og nødvendigt – at tale om en reel afviklingsrisiko.

At afvise dette som en “selvskabt præmis” er at ignorere de faktiske konsekvenser.

3. Om Charlottenlund som sportsligt fyrtårn

Charlottenlunds betydning kan ikke reduceres til en procentopgørelse over aktive heste. Lunden er:

• Danmarks største publikumsbane, • sportens internationale ansigt,

•     central for sponsorater, medier, bettingomsætning og politisk opmærksomhed.

Sportens samlede bæredygtighed afhænger ikke kun af, hvor hestene står opstaldet, men af hvor sporten er synlig, legitim og samfundsmæssigt forankret. Her spiller Charlottenlund en uomtvistelig rolle.

4. Om kulturmidlerne

Det er korrekt, at breddetilskuddet i dag fordeles efter aktivitet. Men det ændrer ikke på det grundlæggende forhold, at Vision Øresund indebærer en strukturel forskydning af aktivitet væk fra Sjælland – og dermed også af midler.

At hævde, at dette er geografisk neutralt, er ikke overbevisende. Aktivitet flyttes ikke i et vakuum; den flyttes fra nogen til nogen andre.

5. Om relationen til ATG og Bet25 Her er vi fundamentalt uenige.

At DH i dag har en indirekte økonomisk interesse via Sverigeaftalen er ikke det samme som at flytte indtægtsgrundlaget over i et dansk spilselskab, som reelt er dybt integreret iATG’s struktur og afhængig af svensk regulering, teknologi og kapital.

Det er ikke et spørgsmål om nationalitet, men om:

• koncentration af risiko, • interessekonflikter,

•     og armslængde mellem sportens regulator og dens primære kommercielle indtægtskilde.

Dette er legitime bekymringer – ikke misforståelser.

6. Om mistillid og opbakning

At henvise til en enkelt afstemning i DTC (10–1) siger intet om tilliden i sporten som helhed. Mistillid måles ikke kun i formelle stemmetal, men i:

•     medlemsudmeldelser,

•     offentlige protester,

•     manglende opbakning fra centrale miljøer,

•     og behovet for aktindsigt for overhovedet at kunne deltage kvalificeret i debatten.

Når tillid skal forklares, er den allerede svækket.

Afslutning

Vi er enige om én ting: Sjælland må ikke tabes på gulvet.

Netop derfor er det utilstrækkeligt at bede DTS om blot at “sætte sig til bordet”, når der ikke foreligger et gennemsigtigt og dokumenteret grundlag at forhandle ud fra.

Dialog forudsætter ligeværd, åbenhed og reel indflydelse – ikke efterrationalisering af allerede trufne valg.

Det ansvar påhviler i første række DH og DTC.

Med venlig hilsen Lars Biel