I nat sejrede den 5-årige hoppe, Bourbonista med Dexter Dunn i det canadiske hoppeløb, Armbro Flight Final med en samlet præmiesum på 215.000 CAN dollars.
Panamera Racing opdrætter og er stadig medejer af Bourbonista sammen med den amerikanske stutteri, Deo Volente Farm.
Bourbonista, der er efter face Time Bourbon – Affinity Kronos – og dermed storesøster til Levi Wynn, der er i træning hos Flemming Jensen og ejes af Carsten Sørensen – blev sendt til USA i fjor, og gjorde i nat sit livs løb, da den sejrede i ny rekord 1.08.8 på Mohawk-banen i Toronto.

På forhånd så opgave for Bourbonista, der trænes af Marcus Melander ikke let ud.
Hun havde trukket spor 9 – altså næst yderst på vingen og stod da også til 43,80 i odds.
Fra start fyrede Dexter Dunn Bourbonista sammen med 10 Champagne Problems med Scott Zeron – den stod til 94,75 i odds.
Champagne Problems (Tactical Landing) førte i godt tempo – 1.08.4/800 .
Rundt I opløbssvinget begyndte Champagne Problems at blive træt – Bourbonista sad lukket inde i ryg, for udvendigt sad nu storfavoritten, Warrawee Michelle med Åke Svanstedt.
Det lykkedes Dexter Dunn at få bugseret Bourbonista ud i ryg på Warrawee Michelle og da Champagne Problems gik helt træt og faldt fra ind i opløbet blev der angrebsplads indvendigt om Warrawee Michelle til Bourbonista, der fløj frem til sikker sejr i ny rekord 1.08.8 – hendes tidligere bedste vindertid var 1.10.8!!
Bourbonistas bedste notering i Nordamerika indtil i aftes var 1.10.2 som placeret. Inden eksporten til USA havde hun på en tredjeplads løbet 1.09.9 i Sverige.
Nummer to over mål var Per Engblom-trænede Bravo Angel (Readly Express) med Joie Jamieson, men parret blev diskvalificeret for trængning i første sving.
Det blev derfor Miracle Maven (Dont Let’Em) med Yannick Gingras – trænet af Ron Burke – besatte der besatte andenpladsen 4,75 længder tilbage i 1.09.5, mens Warrawee Michelle med Åke Svanstedt blev nummer tre i 1.09.6.
Der var to andre storløb for travere på programmet denne aften på Mohawk.
3-åringernes Goodtimes Final (Hingste) doteret med 240.000 CAN dollars havde Wishing Stone-sønnen Magic Punk med Åke Svanstedt som en af favoritterne.

Den kunne dog ikke klare favoritten, Marcus Melander-trænede Neighver Punt (Bar Hopping) med Dexter Dunn, der sejrede sikkert i 1.09.6, mens Magic Punkt besatte andenpladsen i 1.09.8.
Neighver Punkt ejes af Courant og vandt her sin anden sejr i fire starter i år.
Hurtigtravernes opgør om en samlet præmiesum på 65.000 CAN dollars vandtes sikkert af Ron Burke-trænede Lexus Kody (Archangel) med Yannick Gingras i 1.08.8 – 3.75 længder foran Marc us Melander-trænede Aetos Kronos (Bold Eagle) med Dexter Dunn i 1.09.3
