Perlerækken af travløb på Solvalla i eftermiddag sluttes med det største løb for 3-åringer, Svenskt Trav-Kriterium og her er danske Costa Stables Wise Guy – opdrættet af danske Panamera Racing og med sin svenske træner og kusk, Per Nordström favorit til sejren.

Wise Guy (Face Time Bourbon) har ikke gjort meget forkert i år, hvor den har startet 7 gange, vundet 5 sejre og 2 andenpladser – og på vejen har sat verdensrekord med 1.11.0a/2140 m.
I eftermiddag gælder det 2640 meter auto – samme løbsoplæg som i Kriteriumsprøven, hvor Wise Guy gjorde sin skyldighed og vandt, men egentlig uden at imponere.
Siden har Per Nordström skærpet formen, så mon ikke vi ser en Wise Guy på toppen i eftermiddag, hvor den også vil være forspændt med hovedlag og sulky, som den var ved verdensrekordløbet på Solvalla den 25. maj.
Wise Guy kan hente en pæn præmie på 3 millioner kroner ved sejren – i forvejen har den allerede vundet 3.839.000 kroner i sine 13 starter i karrieren.
At en danskfødt hest vinder Svensk Trav-Kriterium vil være noget nær unikt.
Der er ganske vist fortilfælde, men så skal vi næsten 100 år tilbage, hvor Sophus Sørensen vandt i 1927 med Ibrahim Pascha og i 1928 med Karina S.
Men dansk traveravl har leveret flere følhopper, hvis afkom har vundet dette Sveriges største løb for 3-åringer.
I 1967 vandt Rikkitikkitavi, der var søn af fynske Rita Guy (Game Warden).
I 1970 hed vinderen af Svenskt Trav-Kriterium GA Scotch, og den havde Tulle Kulsgård (Joe’s Pride) som mor.
I 1996 vandt Remington Crown, hvis mor Ecco GT (Pay Dirt) var datterdatter af navnkundige Gertrud Toft.
I det hele taget var Pay Dirt-døtre leveringsdygtige af Kriteriumsvindere i de år.
Året efter var det en anden dansk Pay Dirt-datter, Elle Dirt, der var mor til Kriteriumvinderen San Peur og i 2003, hvor vinderen hed Nolte, var det ligeledes danske Glennie Bilto, der var mor.
I Svenskt Trav-Oaks, hvis historie ikke er lige så lang som Kriteriet, triumferede Lars Marcussen i 2017 med sin egen Candy La Marc!
Selv om Svenskt Trav-Kriterium er en avlsløb, så har det været meget sjældent, at faderen til vinderen også har været svensk.
Det skete dog fjor, hvor Bullet The Bluesky sejrede – den har Readly Express (Ready Cash) som far, der i øvrigt selv vandt løbet i 2015, men ellers er det småt med svenske avlshingste, der har lavet en Kriteriumvinder.
I dette århundrede er det udover Readly Express blot Mr Lavec med Nolte i 2003 og Enjoy Lavec med Red Hot Dynamite i 2009,´der har gjort det.
Blandt de 12 startende heste i årets udgave er der blot fire af dem, der er efter svenskfødte avlshingste!
Inden afgørelsen i Svenskt Trav-Kriterium skal vinderne af det europæiske travderby, UET Grand Prix samt de ældre hurtigtraveres finale i UET Elite Circuit findes.
I UET Grand Prix er den danske Derbyvinder, 7 Kreadlys Lew med Joakim Løvgren blandt deltagerne, men er på en nærmest umulig opgave og da også kun afkrydset på 0.54% i V75-spillet.
Favorit er den svenske Derbyvinder, 1 Dream Mine med Mats E. Djuse, der har vundet sine fem sidste starter – den er spillet på 38% – Derbyfavoritten, der svigtede ved galop, 2 Bullet The Bluesky med Daniel Wäjersten er næstfavorit på 16%.
Udover Kreadlys Lew er der også dansk i løbet ved endnu et Panamera Racing-opdræt, 4 Preacherman med Markus B. Svedberg – afkrydset på 0.79%.
I UET Elite Circuit tror spillerne på svensk hjemmesejr ved herlige 3 Don Fanucci Zet med Ôrjan Kihlström, spillet på 31%, men de to franske heste, 6 Inexess Bleu med Alexandre Abrivard, spillet på 27% og den dobbelte Prix d’Amerique-vinder 9 Idao de Tillard med Clement Duvaldestin – også spillet på 27%, skal regnes tidligt.
En farlig outsider kan 2 Kentucky River med Rikard N. Skoglund være – den vinder sjældent, men er altid god for en solid præstation – spillet på 2.41%.
Det er ikke blot en sportslig stor løbsdag på Solvalla med et rekordbudget i løbspræmier.
For spillerne er der også mulighed for store penge.
Bet25 forventer en førstepræmiepulje i V75-spillet på omkring 34 millioner kroner!
Få inspiration til dit spil eller gå med i en af Spilklubberne på Bet25 – læs mere på dette link – klik her
Og baneprogrammet til Solvalla kan også klæde dig godt på – klik her