I 2. afdeling sæsondebuterer 5 Fly Equos Jet med Jeppe Juel, der er godkendt i 1.16.9/2140m m – og en hest, der tidligere har markeret sig flot i danske travløb.
Italienskfødte Fly Equos Jet var indtil for et lille år siden i træning hos Paul, Hagoort og har gæstet Danmark fire gange.
Det er blevet til 3 sejre og 1 andenplads!

Som 3-åring vandt Fly Equos Jet Pay Dirts Mindeløb i Skive og 3 års Eliten på Lunden på Copenhagen Cup-dagen, mens den i Frosty Hanovers Mindeløb i fjor måtte se sig besejret af Forest Jet for siden at vinde 4 års Eliten på Lunden.
Fly Equos Jet startede sidste gang i Paul Hagoorts træning den 12. oktober på Alkmaar-banen i Holland, hvor den vandt Stayerchampionship i 1.19.1a/2700 m.
-14 dage efter fik jeg mulighed for at købe den, og jeg fik samlet en god gruppe, så det blev muligt, fortæller Jeppe Juel.
-Fly Equos Jet er købt med henblik på at han skal sendes til Frankrig for at starte. Planen var at han først skulle have startet på Musketerdagen, men så han blev han syg og fik derefter fri hen over sommeren. Nu har vi trænet ham op, og jeg havde ham i Prøveløb den 18. september i Aalborg.
-Meningen var, at jeg skulle give ham et roligt løb, og at han skulle have endnu et prøveløb før han skulle starte. Han var dog så fin i Prøveløbet, så jeg lod ham strække ud og han kom hjem i 1.16.4. Siden har han bare trænet efter planen, han virker fin, men han har trods alt ikke startet i løb i et år, s det kan være at han lige mangler lidt i at være helt skarp endnu, siger Jeppe Juel
Fly Equos Jet er til start i 2. afdeling af onsdagens danske V65-spil. Det er et sprinterløb over 1600 meter auto, og i bare nogenlunde form ligner Fly Equos Jet en vinder.
Der er spilstop klokken 17.00 og på Bet25 har Rene Kjær følgende tip til løbsdagen – klik her
Kl. 10.30 var der følgende ændringer til startlisterne:
4. løb – V65-4: 9 Gaia Ulkær udgår
6. løb – V65-6: 1 Maserati Flamingo og 10 Kanon Vincent udgår
9. løb: 7 Elisa H J – udgår
