Hjemrejsedagen nærmer sig – vi havde et hængeparti – at tjekke et af Panamera Racings føl, der sammen med sin moder er opstaldet på et stutteri nær Lexington.
Det er ikke et hvilket som helst føl – og efter meetinget på The Red Mile er føllet blevet endnu mere værd.
Far er Walner – alene det gør føllet interessant, men moderen, Hill’s Angel (Muscle Hill) har med sit første afkom, Busy Miss Lissy (Calgary Games) allerede avlet en stjerne – 2-årige Busy Miss Lissy var i fredags en tæt nummer to i International Stallion Stakes i 1.09.6!
Så hoppeføllet efter Walner er en guldklump!
Vi havde lovet at køre forbi Tisbury Stud, hvor Hill’s Angel og føl var opstaldet, og havde såmænd også forsøgt for en uges tid siden.
Uden resultat.
Der var ikke et øje på stutteriet – i hvert fald ingen vi kunne få kontakt med – så vi opgav.
Men søndag formiddag gav vi et nyt forsøg.
Denne gang forsøgte at vi at kontakt med stutteriets ejer, Austin Luttrell, men hverken på SMS eller på opkald lykkedes det.
Nu var vi taget afsted og pudsigt nok kom vi fordi den farm vi havde hyret os ind på for nogle år siden på Clintonville Road.
Vi slog et slag inden om for at se, om alt var ved det gamle.
Det var det nu ikke – det var nok blevet bedre og i haven foran den store bolig var der lagt en hel masse halmballer ud, tildækket så mange kunne sidde på dem.
Måske de havde haft bryllup dagen før?
Videre til Tisbury Stud, hvor vi fortsat ikke havde kontakt med Austin Luttrell
Vi kørte ned gennem foldene – der stod en hestetransport med smækken slået ned – der måtte da være nogen?
Efter at have kørt gennem stutteriet vendte vi og så fik vi øje på nogle små arbejdstraktorer oppe ved en stald.
Her var der bid.
To mexicanere var i arbejde.
Vi forsøgte at fortælle, hvad vi ledte efter.
En af dem sagde : Si – og gjorde tegn til at vi skulle følge efter ham.
Som sagt – så gjort!
Men der var gået noget galt i oversættelsen – for den hest, han viste os havde intet med en traver at gøre!
Vi måtte nu erkende, at vi ikke kunne finde Hill’s Angel og føl og ville køre tilbage til The Red Mile.
Men på vej tilbage kom vi op til stutteriets hovedbygning, hvor Luttrell bor.
Her holdt en bil, der så ud til at være stoppet op – der var ingen chauffør.
Cowboyen blev sendt afsted og samtidig dukkede Austin Luttrell op inde fra boligen. Han havde været tilbage for at hente sin telefon.
Han undskyldte, at han ikke havde set væres henvendelser og var klar til at vise os Hill’s Angel og hendes føl.
Hill’s Angel er i øvrigt i fol ved Face Time Bourbon!
Luttrell købte farmen i fjor og har pr. omkring 60 hopper i pension – det koster 35 dollars om dagen!
Vi fik set Hill’s Angel og føl, og derefter kørte vi tilbage til hotellet for at gøre klar til eftermiddagens storløbsprogram på The Red Mile.
Egentlig startede dagen med, at vi ville have noget ordentlig morgenmad i stedet for den buffet, der hver dag er på Springhill Suites.
Cracker Barrel er en restaurantionskæde, der har specialiseret sig i morgenmåltider, så der kørte vi hen.
De mere konservative i gruppen bestilte ordinær amerikansk morgenmad med æg, bacon og toast.
Jeg fik bestilt en underlig gang miskmask i en pande!
Velbekomme!
Læs tidligere rejsebreve:
4. september – klik her
26. september – klik her
28. september – klik her
29. september – klik her
29. september – klik her
1. oktober – klik her
2. oktober – klik her
4. oktober – klik her