Jeg har tidligere omtalt, at Lexington betegner sig selv som Horse Capital of the World -altså som verdens hestehovedstad – og det kan jeg kun tilslutte mig.

Når du kører rundt i Lexington midtby er der mange ting, der viser at hesten er i centrum her.

Der kan være små parker med større eller mindre statuer af heste – ja, et sted er der et felt af galoperende heste i statueform!

Lexington er også hjembyen for Kentucky Horse Park, der er et enormt område, der er udlagt til stadion for ridekonkurrencer – og når de har dem i USA er der op mod 1.000 heste og ryttere samlet – desuden  byder Horse parken også på en stor samling af hesteracer fra hele verden – altså levende repræsentanter for disse.

 Flere ældre topvæddeløbere får også lov til at tilbringe deres otium her – vi så Mr Muscleman bliver præsenteret i The Hall of Champions, hvor der to gange om dage er et show.

En meget vidende dame præsenterede Mr Muscleman og det var ikke kedeligt.

Også Hambletonian-vinderen Marion Marauder findes i Kentucky Horse Park.

I en anden ring var der opvisning med enkelte hesteracer – en Appaloosa-hest blev først trukket ind i ringen og siden kom der ryttere på såvel en engelsk fuldblod, en Lipizzaner (der var gammel og tyk), en Mustang og endelig en Shirehest.

Efter at have overværet den forestilling gik vi ned til det store hestemuseum, der også findes på området.

Og hvis der er også noget amerikanerne også kan, så er det at lave interessante museer.

Her får man præsenteret hestens historie fra hele verden – dens betydning op gennem tiden som arbejdshest og som hygge eller sportshest.

Kommer du en dag forbi Lexington, så kan det stærkt anbefales at aflægge The Horse Park et besøg.

Vi i danske gruppe har i øvrigt været der tidligere.

I flere år var det nemlig muligt at køre ind ad en bagindgang fra det store Walnut Hall Stud Farm, og det har vi prøvet.

Men det trick var det nok andre end lige os, der havde fundet ud af, så der er nu hængelås på alle porte på vejene ind til Horse Parken.

Det har vi nu ved selvsyn konstateret to år i træk.

Så nu måtte vi slippe kassen til entreen!

Al den kultur havde gjort os sultne, og Gunner (Christiansen) og Freddy (Christensen) mente at kunne huske, at der var en lille kro – sådan en som de har i Biersted, der lå længere henne på vejen.

Efter at have søgt lidt mente de to herre, at de havde fundet den.

Der var nu ikke meget Biersted over restauranten, der var Mexicansk – hvad der var særdeles tydeligt at se udefra!

Men nu var vi her – stedet så pænt ud, så vi gik ind, og blev ikke skuffede.

Prisniveauet var populært og det var enorme portioner, der blev serveret.

Ravn og jeg havde bestilt det samme, der kom ind på en rygende varm pande, og for oven lå der en lille pakke, som jeg aldrig fik åbnet.

Det var et bjerg af mad – men ikke nok med det. Ved siden af fik vi begge en stor tallerken med salat, rise og en slags sovs.

Jeg tror én portion kunne have bespist mindst tre af os!

Vi fik også en øl til – Ole Ivan Madsen mente, at den normale størrelse øl er på 24 Oz.

Det kan jeg nu fortælle, at det er det ikke.

En øl på 24 Oz. er cirka 1 liter.

Men vi fik drukket ud.

Derefter gik turen over til auktionen, hvor den sidste eftermiddagsauktion blev holdt denne torsdag.

Et par heste blev vurderet – Knud Erik Ravn var varm – nu skulle der handles efter ”nederlaget” med en åring dagen i forvejen.

Dewayne Minor, som gennem årene har trænet mange heste for Ravn, havde fundet en Captain Corey-søn, og den var  blevet gennemgået og vurderet og fundet i orden af gruppens eksperter.

Nummer 736 var det, men der var jo lang tid til den skulle i ringen.

¨Men heldigvis har Fasig Tipton-auktionen steder hvor man kan sidde og følge auktionen og samtidig holde væskebalancen i orden.

Rene Sejthen og Jolyane kom forbi – Rene havde købt en åring for en amerikansk ejer, men havde fundet en interessant åring, som han syntes Knud Erik Ravn skulle købe.

Det var en hingst efter italienske Alrajah One, der efter at have vundet Derby i sit hjemland, havde en kort, men ret imponerende karriere for Åke Svanstedt i USA.

Åringen blev beset og fundet i orden, og et prisloft blev sat 35.000 dollars.

Rene Sejthen fik hammerslag på den for 30.000 dollars – og forinden havde Dewayne Minor fået  hammerslag på 736 på 20.000 dollars.

Tiden går i godt selskab, og lige pludselig var auktionen slut, så vi måtte hjem og for anden dag i træk kom den til at stå på Pizza på terrassen.

Nu er  jeg jo sammen med jyder, og efter at have været afsted i en uge har det forbavset mig, at spillekortene ikke havde været fremme.

Det kom de nu!

Fredag får vi en travl dag.

Der er Åbent Hus hos Åke Svanstedt fra klokken 08.00 – derefter der er Brunch på Crawford Farms, hvor Hambletonian-vinderen Karl præsenteres fra klokken 10.00

Klokken 10.54 skal danskejede Rose Wynn med Frode Fladen i Prøveløb på The Red Mile, og da Gunner og Ravn gerne vil se dens opvarmning bliver der noget kørsel frem og tilbage mellem The Red Mile og Crawford Farms.

Det er knald eller fald for Rose Wynn i dag – hun har ikke hidtil vist det hun gerne skulle.

I eftermiddag er der løb på The Red Mile og her skal danskejede Calgarian starte med Tim Tetrick i sulkyen.

Det er allerførst i 12. løb – klokken 22.40, dansk tid.

Husk at Bet25 har spil til The Red Mile – og Calgarian kan være en luring!!