TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: En hesteejers oplevelse af Dansk Hestevæddeløb.

af | 3. okt 2025 | Nyheder

Den Aarhusianske hesteejer, Jørn Stæhr har haft problemer med at få foretaget et ejerskifte af en hest hos Dansk Hestevæddeløb og har skrevet om sine oplevelser i den forbindelse til Talerstolen

I forlængelse af Torben Bendtsens indlæg vedrørende startmelding eller mangel på samme til årets 2 års Grandprix, kan jeg i relation til slutreplikken om, at Dansk Hestevæddeløb (DH) udviser kundefjendsk behandling, supplere med følgende:

Medio september skal jeg foretage ejerskifte på en hest.

Jeg vælger at benytte mig af muligheden på DH-hjemmeside – Min konto – Mine heste – Ejerskifte.

 Da denne feature ikke kvitterer for modtagelsen, vælger jeg efter nogle dage at kontakte DH desangående.

Da den sædvanlige Sportsmedarbejder har ferie, bliver jeg henvist til en anden Sportsmedarbejder i København som på en – efter min opfattelse – meget arrogant og nedladende måde fortæller mig, at denne Ejerskifte feature da ikke kan anvendes.

Hvorfor findes den så på DH-hjemmeside?

Hvis jeg ikke havde fulgt op på ejerskiftesagen, ville jeg sikkert have forbrudt mig mod reglen om, at ejerskifte skal foretages indenfor 30 dage.

Ville DH også i denne sag have fremført, at regler er regler, og regler skal overholdes?

Moralen må være, at der ved henvendelser til DH er tilrådeligt at udbede sig en kvittering for henvendelsen. 

PS. Fredag den 26/9 forsøgte jeg af to omgange at aflevere den fysiske Registreringsattest på DHs kontor i Aarhus, men kontoret var tilsyneladende ikke bemandet denne dag, så jeg måtte poste Registreringsattesten i den udvendige postkasse.

Nu krydser jeg fingre for, at Registreringsattesten er modtaget hos DH.

Med venlig hilsen

Jørn Stæhr.