Vejret er fantastisk i Lexington for øjeblikket og det nyder vi selvfølgelig sammen med de oplevelser og indtryk vi samler. Et af onsdagens mål var at se Brittany Farms en sidste gang.

Allerførst tak for de mange hilsner om god bedring til mig.

Nu skrev jeg ikke  det sygdomsindlæg for at få opmærksomhed for min person, men mere for at andre, der måske kom ud for det samme, kunne få indtryk af hvordan man forholder sig i situationen.

Den medicin jeg har fået har virket hurtigt og jeg er helt OK igen.

Men det kniber for såvel mig som andre i gruppen med at sove igennem.

Når jeg skriver dette er det ved 4-tiden om morgenen, USA tid!

Onsdag var atter auktionsdag, men forinden ville vi lige besøge Brittany Farms en sidste gang.

Stutteriet er solgt og på dette tidspunkt vidste vi ikke hvad fremtiden ville blive for det legendariske stutteri, der har opdrættet så mange fine heste gennem tiden..

Ole Ivan Madsen er kortfører og han fandt Brittany Farms på højre side af landevejen – jeg insisterede på at det var forkert og sagde at vi skulle dreje til venstre. Det er i et vejkryds efter det karakteristiske The Kentucky Castle, der er et hotel og selskabslokaler.

Vi har haft diskussionen før, som jeg vandt – men alligevel insisterede ikke mindst Gunner Christiansen på, at Brittany Farms lå til højre, og da det var ham der kørte bilen, blev det – vi drejer til højre.

Selv om det var den forkerte vej, så er det smukt at køre i solskin på små veje flankeret med træer og se de velholdte marker  og flotte huse og stalde.

Men Brittany Farms lå ikke der, hvor Gunner og hans tro væbner Freddy Christensen indædt hævdede det skulle være.

Nu stod der Newtownanner Stud Farm på skiltet, og porten krævede en kode for at lukke op!

Beskæmmet måtte de to herre altså indrømme, at de igen havde taget fejl.

Via endnu et besøg på det nye træningscenter Highbramble Park kørte satte vi GPS’n til at finde Brittany Farms og fandt det selvfølgelig der, hvor det lå, da vi besøgte det sidste år.

Men nu kan jyder jo være stædige, og Gunner og Co. blev ved med at hævde, at det ikke var her de havde været at se på åringer, og at der også skulle være et gammelt slavehus på området.

Nu måtte vi til bunds i sagen, og gruppens ældste, Knud Erik Ravn og Redacteuren gik ind på stutteriets kontor.

Vi fortalte om vores store interne problemer, og fik oplyst at Brittany Farms ganske rigtigt havde ligget på vejen til højre for Kentucky Castle – indtil for ni år siden!

Da blev stutteriets ejendom solgt og man flyttede til denne position, der ligger i nærheden af byen Versailles.

Men Brittany Farms er nu solgt igen.

Det er den store canadiske hesteejer og opdrætter Marvin Katz, der har erhvervet stutteriet og fører det videre under navnet, Clear Creek at Brittany Farms!

Og således fik Gunner og Co. lidt ret i deres antagelse baseret på meget gamle minder!

Videre gik det gennem den smukke natur, stadig flotte folde – store huse og stalde.

Det er bestemt en oplevelse værd at køre rundt i området omkring Lexington.

På vej tilbage gjorde vi ophold ved en lille restaurant – vi ville egentlig have kaffe, men det serverede de ikke, så vi var tunget til at tage en kold øl, men klokken var også tæt ved 12, så det kunne forsvares.

Om eftermiddagen var vi igen til auktion.

Et par heste skulle tjekkes ud og mens eksperter beså disse, kunne vi andre nyde de ting stutterier tilbyder besøgende så som pizza, kyllingevinger, diverse brød og slik, drikkelse  etc.

Et sted  – det var hos Spring Station Farm – kunne vi sidde i skygge og nyde et glas Mimosa – hvis du ikke ved hvad det er, så er det en klassisk, frugtagtig og let mousserende drink, typisk lavet med appelsinjuice og mousserende vin.

Og den smager godt.

Knud Erik Ravn er nu ved at være kørt godt op til at  skulle købe en åring på auktionen.

Han forsøgte at købe en lillebroder til hoppen Hangover, som han er medejer af. Det var en hingst efter Captain Corey – han bød 80.000 dollars  – blev overbudt til 85.000 dollars . forsøgte med 87.000 dollars, men det bud blev ikke taget og hesten solgt for 85.000 dollars til Indianna.

Efter auktionen tilbage til hotellet – og aftensmaden blev indtaget på hotellets terrasse – Pizza af tre forskellige typer – men ingen med ansjoser!