TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dramatik i fransk UET-løb

af | 27. sep 2025 | Nyheder

Det franske kvalifikationsløb til UET-finalen blev kørt fredag aften på Vincennes og blev meget dramatisk.

Løbet vandtes af favoritten Lovino Bello (Village Mystic) med Eric Raffin i 1.09.7a/2100 m kort foran Lilas Castelle med Benjamin Rochard, mens Lady Dada med William Bigeon  var nummer tre.

Lady Dada havde ind i opløbet siddet i ryg på den førende staldkammerat, L’as Desbois med Alexandre Abrivard, men da den trak ud i banen, blev der angrebsplads til Lady Dada.

Uheldigvis trak L’as Desbois ud i næstfavoritten Tony Gio med Matthieu Abrivard, der helt klart blev generet .

Tony Gio passerede målstregen som nummer fem, men efter dommerkomiteen havde behandlet sagen, så deklasserede man Lady Dada fra en tredjeplads til en femteplads – hesten, der altså ikke havde gjort meget andet end at udnytte et frit spor, men fordi det var staldkammeraten der i øvrigt har samme ejer som Lady Dada, der åbnede, valgte Dommerkomiteen at deklassere Lady Dada.

Dermed blev Frank Gio nummer fire og er dermed klar til UET-finalen – på tredjepladsen kom i øvrigt Light My Fire med Franck Nivard.

Alessandro Abrivard, der kørte L’as Desbois blev udelukket i 8 dage for at åbne for konkurrent i opløbet og desuden fik han to dages udelukkelse for at genere Frank Gio.